Rapportens formål
Der findes allerede en række forebyggende initiativer og samarbejder, men der mangler fortsat et samlet overblik over, hvem der handler hvornår, hvordan og overfor hvilke målgrupper. Derudover kan der være forskellige opfattelser af, hvordan roller og ansvar er fordelt i forebyggelsen af IT-relateret økonomisk kriminalitet. Denne undersøgelse har til formål at belyse dette og derved styrke vidensgrundlaget for det danske samfunds forebyggelse af IT-relateret økonomisk kriminalitet rettet mod voksne borgere. Vidensindsamlingen kortlægger og analyserer de primære forebyggelsesaktørers ansvarsområder, roller og samarbejder.
Konkret afdækker vidensindsamlingen følgende:
- Hvem er de primære aktører, der arbejder med forebyggelse af IT-relateret økonomisk kriminalitet i Danmark?
- Hvad er aktørernes fokus, betingelser og samarbejdsrelationer i forebyggelsesarbejdet?
- Hvilke kompetencer, styrker og muligheder findes der i arbejdet med forebyggelse af IT-relateret økonomisk kriminalitet i Danmark?
Vidensindsamlingen er gennemført ved hjælp af en metode, der kaldes Social Netværksanalyse (SNA), som bygger på:
- Omfattende desk research med fremsøgning og gennemgang af relevante rapporter og undersøgelser.
- 5 kvalitative interviews med videnspersoner med indsigt i det juridiske og forskningsmæssige på området for økonomisk IT-kriminalitet rettet mod voksne borgere.
- 22 kvalitative interviews med repræsentanter for organisationer, der på forskellig vis spiller en rolle i forebyggelsen af IT-relateret økonomisk kriminalitet rettet mod voksne borgere.
- En befolkningsundersøgelse med indsamling af 1.000 spørgeskemabesvarelser fra et nationalt repræsentativt udsnit af danskere over 18 år.
"Borgerne efterspørger viden om, hvordan de undgår IT-relateret økonomisk kriminalitet, samt hvor de kan søge hjælp og støtte, hvis de udsættes for det."
Læsevejledning
I rapporten anvendes følgende begreber og termer:
- IT-relateret økonomisk kriminalitet: IT-relateret økonomisk kriminalitet er i rapporten defineret ud fra Politiets Nationale Center for IT-kriminalitets (NCIK) definition af begrebet. Det vil sige, at IT-relateret økonomisk kriminalitet forstås som økonomisk kriminalitet uden et fysisk gerningssted. Gerningsstedet er i stedet på internettet, hvor IT-systemer og telefoner bliver brugt til at opnå økonomisk gevinst. Det kan f.eks. være misbrug af betalingskort, kreditbedrageri eller kontaktbedrageri, hvor offeret overfører penge til en gerningsperson, som eksempelvis udgiver sig for at være banken.
- Voksne borgere: Rapportens genstandsfelt er forebyggelse af IT-relateret økonomisk kriminalitet rettet mod voksne borgere. Det vil sige, at rapporten udelukkende fokuserer på forebyggelse af IT-relateret økonomisk kriminalitet, som er rettet mod borgere over 18 år. I mange tilfælde er der dog klare overlap i både forebyggelsesarbejdet og de former for IT-relateret økonomisk kriminalitet, som børn og voksne rammes af. Flere af pointerne i denne rapport vil derfor også være gældende i arbejdet med at forebygge IT-relateret økonomisk kriminalitet rettet mod børn.
- Aktør: Begrebet ’aktør’ anvendes som en bred term om de offentlige institutioner, interesseorganisationer og private virksomheder, som arbejder med forebyggelse af IT-relateret økonomisk kriminalitet.
- Formel/uformel: Begreberne ’formelle’ og ’uformelle’ ansvarsområder anvendes til at skelne mellem, hvorvidt aktørerne primært har hhv. lovpligtige eller frivillige ansvarsområder i forebyggelsesarbejdet.
- Ansvar/rolle: Begreberne ’ansvar’ og ’rolle’ går også igen i rapporten, idet den netop undersøger ansvars- og rollefordelingen i forebyggelse af IT-relateret økonomisk kriminalitet. Mens begrebet ’ansvar’ bruges om de områder, hvor aktører har en mere formel forpligtelse, anvendes begrebet ’rolle’ mere bredt om områder med deltagelse af alle aktører, der på den ene eller anden måde arbejder med forebyggelse af IT-relateret økonomisk kriminalitet.
Rapporten er bygget op omkring følgende kapitler: Først introduceres baggrunden for rapporten i kapitel 2. Herefter gennemgås i kapitel 3 resultaterne af den befolkningsundersøgelse, der er gennemført i forbindelse med vidensindsamlingen. Det efterfølgende kapitel 4 omhandler de primære aktører på området - dels hvem der arbejder med forebyggelse af IT-relateret økonomisk kriminalitet rettet mod voksne borgere i dag, dels aktørernes fokus, betingelser samt formelle og uformelle ansvarsområder. Kapitel 5 omhandler udfordringer i forebyggelsesarbejdet, mens kapitel 6 gennemgår de kompetencer, styrker og muligheder, der findes for forebyggelsesarbejdet i fremtiden. Til slut indeholder rapporten et metodebilag, der behandler de metoder, som analysen bygger på, herunder de metodiske overvejelser som ligger bag.
Baggrund: Kort redegørelse for cybertruslens omfang og myndighedernes indsats
I den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed 2022-2024 beskrives truslen fra cyberkriminalitet som ”meget høj”, og det vurderes, at ”det må den også forventes at være i fremtiden” 2 . Center for Cybersikkerhed uddyber, at: ”Alle danske myndigheder, virksomheder og borgere er udsat for en vedvarende og aktiv trussel fra cyberkriminelle. Truslen underbygges af de cyberkriminelles evne til at udvikle og omstille sig til nye virkeligheder samt af det specialiserede samarbejde, der foregår på det lukkede internet” (ibid.). Moos-Bjerres desk research i forbindelse med denne kortlægning tegner et tilsvarende billede, når der zoomes ind på IT-relateret økonomisk kriminalitet. Dette udfoldes i de efterfølgende afsnit.
Faktaboks: Hvad er IT-relateret økonomisk kriminalitet?
Dansk Politi definerer IT-relateret økonomisk kriminalitet som økonomisk kriminalitet uden et fysisk gerningssted. Gerningsstedet er i stedet på internettet, hvor IT-systemer og telefoner bliver brugt til at opnå økonomisk gevinst. Det kan f.eks. være misbrug af betalingskort, kreditbedrageri eller kontaktbedrageri, hvor offeret overfører penge til en gerningsperson, som eksempelvis udgiver sig for at være banken1.
IT-relateret økonomisk kriminalitet er i rivende udvikling
Forekomsten af IT-relateret økonomisk kriminalitet er i hastig stigning. I 2023 angav 189.000 danskere i Justitsministeriets, Politiets og Det Kriminalpræventive Råds Offerundersøgelse, at de inden for det seneste år havde været udsat for digital svindel. Til sammenligning angav 147.000 danskere i 2022, at de havde været udsat for digital svindel3 . Det svarer til en stigning på 28,6 pct. Samtidig viser NCIK’s årsrapport 2023, at Politiet i 2023 modtog det højeste antal anmeldelser om IT-relateret økonomisk kriminalitet nogensinde, svarende til 32.163 anmeldelser fra private4 .
Af disse anmeldelser udgjorde ”Samhandelsbedrageri” det hyppigst anmeldte sagsområde, efterfulgt af ”Phishing, smishing, vishing mfl.” og ”Misbrug af kortoplysninger” (ibid.). Inden for samhandelsbedrageri er der en overvægt af sager om svindel med fysiske varer såsom elektronik, tøj og tasker, hvorefter svindel med billetter til eksempelvis festivaller eller fodboldkampe udgør den næststørste andel af sagerne (ibid.). Af phishing, smishing og vishing er svindel via SMS (smishing) den mest udbredte af de tre kontaktmodi, om end der i næsten halvdelen af anmeldelserne ikke er rapporteret et økonomisk tab.
Den typiske måde at begå smishing er at sende falske SMS-beskeder, hvor gerningspersonen lokker den forurettede til at afgive oplysninger om deres bankkonti, kortopysninger eller MitID (ibid.). Udover de tre førnævnte sagsområder er anmeldelser om kontaktbedrageri mod private steget fra 2022 til 2023 (ibid.). Kontaktbedrageri mod private kan medføre tab af store pengesummer og kan ske via diverse digitale platforme såsom sociale medier eller e-mails. Det omfatter blandt andet låne- og investeringssvindel, hvor de forudrettede reagerer på falske investeringsmuligheder i eksempelvis kryptovaluta. Kontaktbedrageri også ske i form af datingsvindel, hvor gerningspersonen udnytter forudrettedes følelser til at lokke store pengebeløb ud af dem (ibid.). Derudover foregår kontaktbedrageri også, hvor gerningspersoner udgiver sig for at være en bekendt i nød og på den måde lokker den forudrettede til at låne dem penge eller give dem adgang til deres konto (ibid.). Samtidig indikerer opgørelser også, at der eksisterer et stort mørketal, når det handler om anmeldelser om digital svindel. Tal fra Danmarks Statistik viser, at kun hver femte borger, der har været udsat for IT-relateret økonomisk kriminalitet, kontakter Politiet efterfølgende5 .
Omfanget af IT-relateret økonomisk kriminalitet er derfor formodentligt langt højere, end de rapporterede anmeldelsestal. Udover at forekomme i stigende omfang finder IT-relateret økonomisk kriminalitet også hele tiden nye former. Flere af de videnspersoner6 på området, som Moos-Bjerre har interviewet i forbindelse med vidensindsamlingen, beskriver, hvordan kriminelle hele tiden tager nye teknologier i brug i den digitale svindel for at omgå Politiets metoder til opklaring af IT-relateret økonomisk kriminalitet. Brugen af kunstig intelligens i den IT-relaterede økonomiske kriminalitet nævnes som det seneste eksempel på dette. En konsekvens af dette ”teknologiske våbenkapløb” er, at den IT-relaterede økonomiske kriminalitet hele tiden sker på vidt forskellige måder og i varierende formater, hvilket betyder, at alle borgere kan rammes.
Disse videnspersoner er således enige om, at det ikke giver mening at tale om bestemte risikogrupper eller typiske ofre i relation til IT-relateret økonomisk kriminalitet. Alle aldersgrupper og sociodemografiske grupper udsættes for IT-relateret økonomisk kriminalitet, blot i forskellige former. Det samme viser NCIK’s seneste årsrapport over anmeldelsestal7 . Her fremgår det, at alle borgergrupper på tværs af alder og køn rammes af IT-relateret økonomisk kriminalitet. Forskellen ligger dog i de former for kriminalitet, som bestemte borgergrupper udsættes for. F.eks. er yngre borgere i højere grad udsat for samhandelsbedrageri ved køb og salg af billetter til festivaler og koncerter eller ved køb af værdier i online spilverdener eller -platforme, f.eks. virtuel valuta eller ”skins” (virtuelle genstande som optjenes eller købes i computerspil). Omvendt udsættes ældre borgere i højere grad for kontaktbedrageri (ibid.).
Antal anmeldte indbrud 2020-2023
Faktaboks: Hvad er phishing, smishing og vishing?
Phishing, smishing og vishing dækker over forskellige metoder, som bruges af kriminelle i forbindelse med IT-relateret kriminalitet. Phishing dækker over svindel, hvor man får tilsendt en e-mail. Det kan eksempelvis være en e-mail fra en troværdig afsender såsom en bank eller en offentlig myndighed. Smishing dækker over lignende svindel via SMS, mens vishing beskriver svindel, hvor henvendelsen fra en gerningsperson foregår via et telefonopkald.