Hvis nogen bruger dine billeder til at presse dig 

Sexafpresning (også kaldet sextortion) sker, når nogen får fat i private, seksuelle billeder eller videoer og bruger dem til at true dig. Det kan være krav om flere billeder eller penge – ellers truer de med at dele materialet med venner, familie eller offentligt⁴.   

Gerningspersonen er ofte meget dygtig til at manipulere. Kontakten starter typisk via en falsk profil, hvilket kan virke helt troværdigt. Når først kontakten er skabt, kan det være svært at gennemskue, om du skriver med en, der vil udnytte dig og udgiver sig for at være en "ven". Hvis et billede eller en video først er delt, er det svært at forhindre, at det spreder sig. Derfor skal du altid tage det alvorligt og handle hurtigt, hvis nogen forsøger at presse dig med billeder⁵.  

Du ved det sikkert allerede, men vær kritisk, hvis nogen beder dig om at sende intime eller private billeder – især hvis du kun kender vedkommende online. Det gør materialet sværere at bruge til afpresning. Vær også opmærksom, hvis du bliver bedt om at flytte samtalen til et mere privat forum med webcam. Selvom gerningspersonen selv sender nøgenbilleder eller videoer, er det ikke en garanti for, at I er på lige fod. Det kan være en del af manipulationen⁶.  

Vær nysgerrig – tal med dit barn om billeddeling 

Det er en naturlig del af ungdomslivet i dag at dele billeder og videoer af sig selv og andre. Billeddeling kan være en vigtig del af relationer og fællesskaber, men det kan også skabe konflikter, overskride grænser og i nogle tilfælde få alvorlige konsekvenser – særligt når det handler om intimt eller krænkende materiale.

Som forælder spiller du en vigtig rolle i at ruste dit barn til at træffe gode valg online. Det vigtigste er ikke at kontrollere alt, hvad dit barn gør, men at skabe en tryg relation, hvor dit barn tør komme til dig, hvis noget går galt. Husk, at du også selv er rollemodel, og at dine digitale vaner smitter af. Spørg derfor altid om lov, før du deler billeder af dit barn. Det sender et vigtigt signal og viser respekt for andres grænser online.

Tal med dit barn om:  

• Grænser og privatliv online – både egne og andres rettigheder, og om at billeder og videoer kan føles private – også selvom de deles mellem venner. Hjælp dit barn med at forstå, at alle oplever grænser forskelligt, og at det er vigtigt at vise hensyn til andres privatliv online.
• Samtykke og ansvar – at samtykke altid er et krav. Ingen må dele billeder eller videoer af andre uden et tydeligt ja – heller ikke mellem venner eller kærester. Det gælder særligt intime billeder. Deling uden samtykke kan være krænkende og i nogle tilfælde strafbart.

• Konsekvenserne ved billeddeling – hvad kan billeddeling betyde – både for den, der deler, den der bliver delt, og den der modtager eller videresender billeder. Hjælp dit barn med at tænke over spørgsmål som: Hvordan ville jeg have det, hvis nogen delte et intimt eller krænkende billede af mig? eller Ville jeg være okay med at modtage dette billede – eller med, at det blev delt videre?

• Hvad man gør, hvis man selv får delt et billede uden samtykke – eller hvis man ser det ske for andre – at de altid kan komme til dig eller en anden voksen, de stoler på, hvis noget føles ubehageligt, grænseoverskridende eller pinligt online. De kan også få anonym hjælp hos Red Barnets SletDet-rådgivning.
  
• At digitale billeder kan sprede sig hurtigt – at et billede eller en video aldrig er 100 procent privat, når det først er delt digitalt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at ansvaret aldrig ligger hos den, der bliver udsat for deling uden samtykke. Ansvaret ligger hos den eller dem, der deler videre.

Du kan finde mere inspiration til, hvordan du kan tale med dit barn om krænkelser og ubehagelige oplevelser på nettet her.

Hvad er digital mobning? 

Digital mobning kan for eksempel ske på sociale medier, i private beskeder eller i klasse- og fritidsgrupper på Snapchat, Discord eller andre platforme. Nogle gange sker mobningen kun online, andre gange breder den sig til hverdagen uden for skærmen. For den, der mobber, kan det måske føles mindre alvorligt, fordi man ikke står ansigt til ansigt med personen, men konsekvenserne er lige så alvorlige⁸.  

Digital mobning kan tage mange former: truende, hadefulde eller sårende beskeder, deling af billeder eller videoer uden samtykke eller at nogen bliver holdt uden for et fællesskab. Det kan også være deling af private chats eller “pinlige” beskeder for at ydmyge eller gøre grin. Selv et like, en kommentar eller en manglende invitation kan have en stor betydning – og online handlinger forsvinder ikke bare. Tværtimod kan de digitale spor føles langt mere vedvarende end en kommentar til fodbold eller i et frikvarter⁹. 

Når mobningen foregår online, kan det føles, som om den aldrig stopper, fordi børn og unge tager den med sig overalt. Online og offline fællesskaber flyder sammen – og det samme gør mobningen¹⁰. Derfor kan man, hvis man bliver udsat, frygte både at gå i skole og være en del af fællesskaber i fritiden¹¹. 

Gode råd mod mobning online 

• Send en sød besked – hvis du ser nogen blive mobbet, kan du gøre en forskel. Et hej eller en venlig kommentar kan betyde alt for en, der bliver holdt udenfor. På den måde viser du dem, at de ikke står alene.  

• Del det med andre – fortæl det til lærere, forældre, ældre søskende eller venner, du er tryg ved. Det kan være svært, men det at tale med nogen om, hvad I kan gøre, er første skridt til at stoppe mobningen.  

• Tal om det, hvis du selv bliver ramt – det kan gøre ondt at fortælle, at du bliver mobbet – men det hjælper. Søg støtte hos nogen, du stoler på.  

• Tænk før du deler – stop op, inden du sender et billede eller en besked videre. Spørg dig selv, om det kan såre nogen. 

• Husk tonen – en besked kan nemt misforstås online. Vær tydeligt i det, du skriver. 

• Søg hjælp – du kan altid ringe eller chatte med BørneTelefonen eller Red Barnets SletDet rådgivning, hvis du har brug for anonym støtte eller hjælp til, hvad du kan gøre.