Hvert år udsættes ca. 12.000 kvinder og ca. 3.000 mænd for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Alligevel er det et emne, der kan være omgærdet af tabu og tvivl: Hvad definerer egentlig en voldtægt, og hvor kan man søge hjælp og støtte, hvis man har været udsat, eller tror man har været udsat for en voldtægt? Det sætter denne side fokus på.
Samtykke er centralt, når det handler om sex – fraværet af samtykke definerer en voldtægt. Det betyder, at sex kræver, at begge parter frivilligt ønsker at have sex med hinanden.
Det er ikke afgørende, om gerningspersonen brugte vold og tvang, eller om ofret gjorde aktiv modstand. Samtidig er det vigtigt at understrege, at voldtægt også stadig dækker situationer, hvor der anvendes vold, trusler eller tvang for at opnå sex.
Men det klassiske billede af voldtægt som et voldeligt overfald af en fremmed i en mørk park er ikke lige så udbredt, som man kan tro. Undersøgelser viser, at de fleste voldtægter sker mellem personer, der kender hinanden – for eksempel i nære relationer som (eks-)kærester, venner, bekendte eller kollegaer.
Derfor er det vigtigt at have fokus på samtykke i alle situationer og relationer.
Vold i parforhold kan komme til udtryk som både psykisk, fysisk og seksuel vold. Her er det vigtigt at være opmærksom på de tidlige tegn og søge hjælp. Kontrollerende adfærd og trusler fra din partner kan være en optakt til et overgreb og skal tages alvorligt. Søg hjælp hos familie eller venner, hos din læge, på krisecentre eller hos din kommune, hvis du oplever vold eller trusler om vold i dit forhold.
At forstå og kommunikere samtykke er afgørende for sex, men en del oplever, at det kan være svært at praktisere. En undersøgelse viser, at de fleste danskere mener, at det er vigtigt med samtykke til sex. Alligevel angav næsten hver tredje kvinde yngre end 30 år i undersøgelsen, at deres afvisning af seksuelle tilnærmelser ikke bliver respekteret. Dette viser, at der er en kløft mellem, hvad vi mener og vores adfærd.
En del synes, det er svært at aflæse og unaturligt at spørge om samtykke til sex. Det skyldes, at samtykke oftest udtrykkes gennem kropssprog, som kan være svært at tolke.
Alkohol kan både gøre det lettere og sværere at kommunikere samtykke. På den ene side kan alkohol fjerne hæmninger og gøre det nemmere at starte samtalen om sex. På den anden side nedsætter alkohol bl.a. evnen til at opfange signaler og forstå grænser. Mange unge oplever, at alkohol gør det sværere at afgøre, om der er samtykket til sex.
Langt de fleste unge synes, at det er vigtigt at sikre samtykke til sex, men en del unge tror fejlagtigt, at andre unge ikke deler deres holdning. Det kan gøre det sværere at tale om og spørge direkte til samtykke, hvis man ikke tror, at andre synes, det er vigtigt. Unge, der taler med deres venner om, hvad samtykke til sex indebærer, synes, det er mindre akavet at spørge direkte om samtykke. Sådanne samtaler gør det også tydeligt, at de fleste ser samtykke som vigtigt, hvilket gør det lettere at tage emnet op. Derudover er det med til at normalisere, at samtykke er en naturlig del af et attraktivt sexliv – og ikke noget, der skal være tabu.
En undersøgelse af voldtægtssager, der er anmeldt til Københavns politi i perioden 2021-2022, viser, at mange anmeldelser om seksuelle overgreb skyldes manglende forståelse for, hvad gyldigt samtykke betyder. Det handler ofte om manglede respekt for afvisninger eller misforståelser om, hvordan samtykke gives og kan trækkes tilbage.
De fleste af sagerne følger et mønster: Voldtægterne sker ofte mellem unge mennesker, der kender hinanden, finder sted i privat hjem og involverer alkohol eller stoffer. Politiets analyse peger på tre typiske situationer, hvor misforståelser omkring samtykke er et centralt problem.
Denne type overgreb sker ofte mellem personer, der kender hinanden – de har f.eks. været til fest sammen, er en del af den samme vennegruppe eller har skrevet sammen over sociale medier eller dating-apps. Overgrebet sker ofte i forlængelse af en fest eller date, hvor både offer og gerningsperson har drukket alkohol. Ofret afviser gentagne gange seksuelle handlinger både mundtligt og fysisk. Men ofret oplever, at deres afvisning ikke opfattes som en egentlig afvisning, eller at afvisningen ikke respekteres. Til sidst opgiver ofret modstand og bliver passiv. Problemet er, at gerningspersonen fejlagtigt tror, at manglende modstand eller passivitet betyder samtykke. Gerningspersonen sikrer sjældent samtykket med ord, men tolker ud fra bl.a. manglende modstand, tidligere interesse eller kropssprog.
Denne situation begynder oftest med, at partnerne er enige om at have sex, men gerningspersonen ændrer adfærd undervejs. For eksempel kan gerningspersonen pludselig foretage analsex uden samtykke, eller skifte til at være voldelig eller dominant – som lussinger, kvælninger, spytte eller lignende – uden at der er samtykke til det. Problemet kan være, at gerningspersonen oplever adfærden som normal, eller antager, at den anden part bare ville sige tydeligt fra, hvis det ikke er okay. Det er vigtigt at forstå, at ansvaret for at få samtykke ligger hos den person, der ønsker samleje. Man skal sikre sig, at den anden part giver samtykke, før man går videre. Selv hvis der først er givet samtykke, kan passivitet undervejs i samlejet være et tegn på, at samtykket ikke længere gælder. Det er derfor vigtigt at overveje, om samtykket kun dækker bestemte seksuelle handlinger. Hvis begge parter ikke hele tiden er enige – kan det betragtes som voldtægt og kan straffes. Samtykke skal generelt være til stede under hele samlejet og kan til en hver tid trækkes tilbage undervejs. Hvis den ene part er passiv og ikke aktivt viser samtykke, kan det forstås som manglende samtykke.
Denne type overgreb sker ofte mellem personer, der kender hinanden, og som måske tidligere har haft sex. I situationen er ofret enten sovende eller bevidstløs, men vågner midt i en seksuel handling. Udfordringen er, at gerningspersonen fejlagtigt kan tro, at det er okay, men det er strafbart at have sex med en person, der ikke er ved bevidsthed – f.eks. fordi de sover eller er påvirkede af alkohol eller stoffer. I sådan en situation kan personen ikke samtykke.
Kilde: Københavns Politis analyse af voldtægtssager Voldtægt som kriminalitetsfænomen – Typologi og tendenser efter 2 år med samtykkeloven
Følgende er ikke en juridisk tjekliste, men en vejledende beskrivelse baseret på politiets erfaringer med voldtægtssager.
Her er nogle eksempler på, hvad samtykke ikke er:
Her er nogle eksempler på, hvad samtykke kan være:
Det er strafbart at have samleje med en person, der ikke har givet sit samtykke. Det er også ulovligt at tilsnige sig samleje ved at narre en person til at tro, man er en anden, at have samleje med et barn under 12 år, eller som en person over 22 år at have samleje med et barn under den seksuelle lavalder på 15 år.
Når man bliver udsat for et seksuelt overgreb, kan kroppen og sindet reagere på måder, man ikke selv er herre over. Mange oplever at blive chokerede, bange eller handlingslammet, hvilket kan gøre det umuligt at sige fra eller gøre modstand. Det sker helt automatisk og er uden for ens kontrol. Nogle gør heller ikke modstand, fordi de er bange for, at situationen bliver værre. Uanset hvordan du reagerer, er det ikke samtykke.
Ofre for voldtægt kan reagere på mange forskellige måder. Nogle oplever stærke følelsesmæssige reaktioner som frygt, sorg eller vrede, mens andre føler sig tomme. Søvnproblemer, koncentrationsbesvær, skyldfølelse eller skam er også kendte reaktioner. For nogle kan det blive svært at være tæt på andre, deltage i sociale sammenhænge eller opretholde dagligdags rutiner som søvn og måltider.
Reaktionerne kan aftage over tid, men for nogle kræver det professionel hjælp at bearbejde oplevelsen. Det er vigtigt at tale med nogen, man stoler på, eller få støtte fra professionelle rådgivningstilbud.
Du kan læse mere om reaktionerne her og få informationer som udsat, pårørende eller fagperson
