Indbrud sker året rundt, men tyvene er ofte mest aktive, når folk ikke er hjemme, og især i de mørke måneder. Mørke er attraktivt for tyvene, fordi det hjælper dem med at skjule sig for naboerne og gør det nemt at se, om der er nogen hjemme.  

• Der sker flest indbrud i det mørke halvår  

• I ferieugerne 7, 8, 27 - 29, 42 og mellem jul og nytår er der særligt mange indbrud  

• Der sker indbrud alle ugens dage og alle døgnets timer, men der sker flest indbrud fredag og lørdag mellem kl. 17-20 

Tyve foretrækker at bryde ind i villaer frem for lejligheder  – risikoen for indbrud er ca. 3,5 gange større i villaer sammenlignet med lejligheder. Det skyldes flere faktorer. Risikoen for at blive opdaget i en villa er mindre, fordi der er længere afstand til naboer, og der er typisk et stakit eller en hæk, tyven kan skjule sig bag. Samtidig er det i en villa nemmere at spotte, om der er værdifulde genstande. Der er typisk også flere flugtveje, f.eks. en terrasse- eller kælderdør².

Har der været indbrud i en bolig, er risikoen for endnu et indbrud i denne bolig inden for et år 5,5 gange større end gennemsnitlige indbrudsrisiko for danske hjem³.

Naboerne omkring en bolig, der har været udsat for indbrud, risikerer også at få indbrud i tiden lige efter. Boliger inden for en radius på 200 meter fra indbruddet har en fordoblet risiko de følgende 14 dage⁴. 

• Vinduer er tyvens foretrukne indgangssted efterfulgt af terrasse/altandøre 
• De fleste indbrud sker ved hjælp af opbrydning med brækjern eller andet værktøj⁵

I en undersøgelse af Det Kriminalpræventive Råd, er 20 indbrudstyve blevet interviewet om deres måde at begå indbrud på, og deres fortællinger giver os viden til at forebygge indbrud⁵. 

Indbrudstyvene går typisk efter boliger med disse kendetegn: 

• Ligger for sig selv eller i støjende omgivelserne 

• Tæt bevoksning omkring boligen 

• Ingen synlige nabohuse 

• Gode flugtmuligheder ad stier og veje 

• Tæt på offentlig transport og indkøbsgader 

• Døre eller vinduer på klem 

• Ingen hjemme 

• Tegn på værdifulde genstande 

• Låse, døre og vinduer, der er nemme at bryde op. 

 Derudover ved vi:

• Flere tyve tjekker gennem vinduerne i huset, om vi har ting af værdi 

• Mange tyve har brudt ind i områder, som de har haft tilknytning til 

• De fleste indbrudstyve bruger værktøj til at bryde ind med. Koben og skruetrækker er blandt de mest anvendte værktøj.   

• Nogle tyve bruger alarmer som tidsbegrænsning. De kalkulerer med 5 - 15 minutter inden alarmfirmaet kommer.

• De fleste tyve bruger ikke mere end 5 minutter og højst 10 minutter inde i huset.

Menneskelig tilstedeværelse, lyde og liv fra boligen, aktivitet i området og nysgerrige naboer er nogle af de faktorer, der får indbrudstyve til at holde sig væk. Det er indbrudstyvens største frygt, hvis vedkommende bliver set eller genkendt⁶. 

For nogle er spændingen ved et indbrud en stor motivationsfaktor og bliver en form for afhængighed, der gør, at de har svært ved at stoppe igen. Tyve, der bryder ind ved højlys dag, er opmærksomme på at være almindeligt klædt.

Nogle tyve kommer tilbage til boliger, hvor de tidligere har begået indbrud. Her støder de ofte på, at de stjålne genstande er blevet erstattet, men hvor indbrudssikringen fortsat ikke er forbedret. 

Indbrudstyvene fortæller, at det er nemt at afsætte stjålne varer i Danmark, og aftagerne er alle lige fra direktøren og centervagten til vennernes forældre og egne familiemedlemmer⁷. 

Undersøgelser viser, at utrygheden forbundet med indbrud er sammenlignelig med utrygheden for personfarlig kriminalitet. Denne utryghed skyldes blandt andet ubehaget ved uvedkommende har været inde i ens hjem. For nogle handler utrygheden også om frygten for, at et indbrud kan finde sted, mens man selv er hjemme⁸.  

Frygten for indbrud kan få nogle til at sikre sig mod indbrud ved at anskaffe peberspray, baseballbat og lignende, men en undersøgelse af utryghed for indbrud viser, at sådanne tiltag er forbundet med lavere livskvalitet og øget utryghed. Til gengæld kan aktiv deltagelse i nabohjælp og nabolagsaktiviteter derimod øge trygheden⁹. Samtidig øges risikoen for at blive utryg, hvis man f.eks. kender indbrudsofre, eller hvis man hører om indbrud i lokalområdet eller på sociale medier¹⁰.

Det er vigtigt at huske, at de fleste indbrudstyve ikke ønsker at gøre mennesker fortræd, og at menneskelig tilstedeværelse afholder de fleste indbrudstyve at bryde ind i et hus¹¹.