Unge, der er en del af en kriminel ungdomsgruppe, begår typisk mere kriminalitet og er mere udsatte end andre unge med kriminel adfærd. Find viden om kriminelle og problemskabende ungdomsgrupper på denne side.
Problemskabende ungdomsgrupper skal forstås som grupper af unge, der primært mødes på gaden, har en uroskabende adfærd og er i risiko for at begå – eller allerede begår – kriminalitet (1).
En undersøgelse fra 20132 identificerer tre kategorier af problemskabende ungdomsgrupper i Danmark:
Ungeprofilundersøgelsen fra 2015 viser, at ca. 3 pct. af de unge i 7. - 9. klasse indgår i en kriminel ungdomsgruppe, defineret som
Undersøgelsen Første led i fødekæden? fra 2011 viser, at 13 pct. af de unge i 7.-10. klasse på skoler i socialt udsatte områder i Storkøbenhavn var en del af en kriminel ungdomsgruppe.3
Unge i kriminelle ungdomsgrupper begår mere kriminalitet end andre kriminelle unge. Derudover er de mere udsatte og dårligere fungerende end deres jævnaldrende. Sammenlignet med unge, der begår alvorlig kriminalitet, er unge i kriminelle ungdomsgrupper kendetegnet ved at være under ringere opsyn fra forældre, at have mange venner med kriminalitets- og rusmiddelerfaring og at færdes ofte i høj-risikomiljøer. De unge tiltrækkes af de kriminelle grupper, fordi de tilbyder fællesskab, anerkendelse og en følelse af tryghed. Unge, der er en del af en kriminel ungdomsgruppe, er i risiko for at blive rekrutteret til kriminelle bander.
Hvis I lokalt vurderer, at der er behov for specifikke indsatser rettet mod kriminelle ungdomsgrupper, så bør I indledningsvis basere jer på centrale fagpersonernes kendskab til ungegrupperne i kommunen. Det inkluderer lokalt politi, gadeplansmedarbejdere og socialarbejdere knyttet til klubber og væresteder.
Succesfulde indsatser rettet mod kriminelle ungdomsgrupper kræver tværsektorielt samarbejde, så den næste opgave er at sikre en tilstrækkelig organisering af det kriminalpræventive samarbejde. Det kan ske inden for rammerne af eksisterende strukturer, f.eks. SSP, eller gennem etablering af særlige samarbejdsfora, f.eks. banderåd.
En vigtig opgave for det tværsektorielle samarbejde er at etablere en fælles forståelse af, hvad de lokale kriminelle ungdomsgrupper er: Er det utilpassede unge, der bare keder sig? Eller fungerer de som en slags 'vagtpatrulje' for en mere organiseret bande?
Når I har en fælles forståelse, kan I planlægge de nødvendige indsatser. Lokalrådet har ansvaret for at koordinere arbejdet.
DKR´s forebyggelsesmodel kan bruges som udgangspunkt, når I skal analysere og tilrettelægge en helhedsorienteret forebyggelsesindsats. Modellen kan f.eks. bruges til at afklare, om I har tilstrækkelig viden på relevante områder. Den vil også guide jer til at indsamle og fortolke den nødvendige viden, så I kan planlægge, evaluere og justere den samlede strategi på området.
Forslag til spørgsmål, det kan være godt at finde svar på, inden I tilrettelægger indsatsen.
En række faktorer kan virke beskyttende, dvs. modvirke at unge deltager i kriminelle grupper. Det drejer sig om at:
Denne viden kan være brugbar, når I skal planlægge forebyggelsesindsatser rettet mod kriminelle ungdomsgrupper.
1:
Betegnelsen er inspireret af Eurogangs definition: A troublesome youth group is any durable, street-oriented youth group whose identity includes involvement in illegal activity (Medina-Ariza, J., Weerman, F. M., Maxson, C. L., Esbensen, F. A., Aldridge, J. A., Medina, J., & Van Gemert, F. (2009). Eurogang program manual: background, development and use of the Eurogang instruments in multi-site, multi-method comparative research. Eurogang Network)
2:
Rapport: Problemskabende ungdomsgrupper i Danmark
3:
Defineres som grupper af unge, der er karakteriseret ved at have holdt sammen i en længere periode, ved at hænge meget ud på gaden, ved at begå kriminalitet sammen og ved at acceptere kriminalitet som en del af de fælles aktiviteter.
Rapporten dykker ned i, hvad der kendetegner grupper af unge med problemskabende og kriminel adfærd- som grupper.
En undersøgelse af kommunernes indsatser mod rekruttering til bander.
Erfaringsopsamlingen dykker ned i syv kommuners erfaringer med at afprøve en familieindsats til forebyggelse af banderekruttering.
