Tidlig og omfattende brug af rusmidler i ungdomsårene er forbundet med en øget risiko for senere kriminalitet, særligt i samspil med andre risikofaktorer. Derfor er det væsentligt at have fokus på unges rusmiddelbrug som en del af en forebyggende indsats, så man kan forebygge, at problemerne forstærker hinanden og udvikler sig i uhensigtsmæssige retninger. 

Mange danske unges brug af rusmidler har en eksperimenterende karakter og bliver tit betragtet som en del af det at være ung. Men for nogle unge udvikler det sig til et problem. 

En undersøgelse af Center for Rusmiddelforskning fra 2025 viser, at blandt de 15-25-årige har: 

• 25 % haft et ugentligt forbrug af alkohol, hvoraf det vurderes, at 13,5 % har et skadeligt brug eller et brug med høj risiko for konsekvenser.  
• 6,1 % haft forbrug af cannabis den seneste måned 
• 1,7 % haft forbrug af kokain den seneste måned 
• 1,4 % haft forbrug af andre illegale stoffer såsom amfetamin, ketamin, ecstasy, LSD, opioider, beroligende medicin og hallucinogener inden for den seneste måned 

Forbruget af illegale stoffer var relativt stabilt fra 2014 til 2022, men er faldet i 2025¹. 

Hvor mange unge har prøvet at drikke alkohol?

Gennem de seneste godt 10 år er der sket en stigning i antallet af elever i 7. og 9. klasse, der har prøvet at drikke alkohol. Andelen er dog stadig lavere end i 1980’erne og 1990’erne. En undersøgelse fra 2023 viser, at cirka hver fjerde elev i 9. klasse drikker alkohol mindst en gang om ugen, og næsten halvdelen har prøvet at være fulde mindst to gange. Derudover viser undersøgelsen, at cirka 10 % af eleverne i 9.klasse har prøvet at ryge hash². 

Læs mere om unges alkoholforbrug på Unge og alkohol (dkr.dk) 

Hvad er sammenhængen mellem rusmidler og kriminalitet? 

Tidlig brug af rusmidler kan øge unges risiko for senere at begå kriminalitet. Et 10-årigt forløbsstudie fra 2018 viser, at unge med tidligt alkoholforbrug og tidlig cigaret- eller hashrygning oftere begår kriminalitet, når de er 16-24 år. Denne sammenhæng gælder dog ikke for unge mænd fra de mest ressourcestærke familier med de højeste indkomster og uddannelser³. 

Der findes ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor en tidlig alkoholdebut kan øge risikoen for at begå kriminalitet i ungdomsårene. Undersøgelsen ‘På Vej Mod Ungdomskriminalitet I’ fremhæver nogle teorier, der kan forklare denne sammenhæng⁴: 

• Alkohol kan svække fysiologiske eller psykologiske funktioner, som kan øge risikoen for ungdomskriminalitet 
• Alkohol kan accelerere udviklingen hos børn og unge, og tvinge børn med tidlig alkoholdebut ind i roller, som de endnu ikke er klar til 
• Alkohol kan skubbe unge ind i miljøer, der understøtter afvigende adfærd såsom kriminalitet 
• Tidlig debut med alkohol kan indikere, at børn og unge i forvejen befinder sig i en udsat position, som kan have betydning for, at de finder vej ind i ungdomskriminalitet. 

Teorierne peger på, at sammenhængen mellem tidlig alkoholdebut og ungdomskriminalitet kan skyldes både fysiologiske, psykologiske og sociale omstændigheder. Det er derfor vigtigt at have alle for øje, når man vil forebygge unges brug af rusmidler og involvering i kriminalitet. 

Er unge påvirket af rusmidler, når kriminaliteten begås? 

Rusmidler er ikke nødvendigvis involveret, når unge begår kriminalitet. En undersøgelse fra 2017 viser, at 14-15-årige sjældent er påvirkede af alkohol, når de begår kriminalitet, såsom hærværk og tyveri. Faktisk viser undersøgelsen, at i størstedelen af de tilfælde, hvor de unge er fulde, begår de ikke kriminalitet⁵. 

Der er dog en sammenhæng mellem vold og indtagelse af alkohol eller stoffer, særligt blandt unge i alderen 16 til 24 år. En undersøgelse fra 2025 viser, at 70 % af voldsofrene i denne aldersgruppe mener, at gerningspersonen efter deres opfattelse var påvirket af alkohol eller stoffer under voldsepisoden. Samtidig angiver knap halvdelen af voldsofrene, at de selv var påvirkede af alkohol eller stoffer, da volden skete⁶. 

Hvordan kan vi forebygge unges rusmiddelproblematikker?

For at forebygge unges problemer med rusmidler er det vigtigt at udskyde deres første møde med alkohol og stoffer. De unge skal have redskaber til at modstå eller reducere brugen af rusmidler. Det er centralt at fremme gode familieforhold og inklusion i uddannelsessystemet, ligesom støttende og tydelige voksne tæt på den unge har en betydning. Forældre spiller en afgørende rolle i at forme unges forhold til alkohol. 

Se DKR's råd til forældre med teenagebørn og alkohol her 

Derudover kan skoler også gøre meget, f.eks. ved at gå i dialog med de unge og tale om alkoholvaner og festkultur. Nogle unge ryger eller drikker nemlig mere, end de egentligt har lyst til, fordi tror, det er normalt blandt deres venner. Det er derfor muligt at mindske unges brug af rusmidler ved at arbejde med unges sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser om, hvad andre unge gør. DKR har lavet et undervisningsmateriale til skoler, der vil arbejde med at nedbringe det fiktive forventningspres, som får nogle unge til at drikke mere, end de har lyst til. 

Find undervisningsmaterialet ”Alle de andre gør det”, som er et forløb, der arbejder med at nedbringe unges ofte overdrevne forestillinger om hinanden. 

Hvilke konkrete indsatser har positiv effekt mod unges problemer med rusmidler? 

Der er flere lovende indsatser til at behandle unge med rusmiddelproblemer: 

• MOVE, som er udviklet af Center for Rusmiddelforskning 
• U-turn, som er udviklet i Københavns Kommune 
• U18, som er udviklet i Aarhus Kommune 
• MST-SA, et amerikansk manualbaserede program 

Evaluering af disse indsatser viser, at de har positive effekter på de unges brug af rusmidler, skolegang og psykiske helbred. Derudover er andelen af unge, der har begået kriminalitet, reduceret markant efter de har været i behandling^7 8. 

Det er væsentligt, at de unges problemer med rusmidler ses i sammenhæng med andre problemer i den unges liv. Ofte vil den unge have problemer i familien, i skolen eller andre steder, som fylder mere for den unge end selve rusmiddelproblematikken.