Indbrud
På denne side kan du blive klogere på, hvordan du bedst beskytter dit hjem mod indbrud og øger trygheden, hvor du bor.
I Danmark bliver langt de fleste indbrud begået i villaer og parcelhuse, mens lejligheder og landejendomme er mindre udsat. Det er dog stadig en god idé at indbrudssikre dit hjem, uanset boligtypen.
Det Kriminalpræventive Råd er en del af Bo trygt, som er et samarbejde mellem DKR, TrygFonden, den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius om at mindske antallet af indbrud. Sammen har vi udviklet fem gode råd, som kan forhindre indbrud. Rådene bygger på den bedste viden om forebyggelse af indbrud.
Du skal først og fremmest have solide døre og vinduer samt gode låse, når du vil sikre din bolig mod indbrud. Hent også Nabohjælps app, så du sammen med dine naboer kan planlægge nabohjælpen bedst muligt.
Godt naboskab og et opmærksomt blik for, hvad der foregår i nabolaget, gør kvarteret mindre attraktivt for indbrudstyve – og dermed tryggere for dig. Hils på dem, du møder, og fortæl naboer, hvis noget virker mistænkeligt. Ved at bruge Nabohjælp aktivt kan samarbejdet mod indbrud blive mere effektivt.
Skab god belysning uden for huset. Lys med sensor øger chancen for, at tyven bliver set af naboerne, og forstyrres i sit arbejde. Undgå høje hække og mørke gemmesteder omkring din bolig. Dermed bliver det sværere for tyven at komme uset ind i huset.
Gør det svært for tyven at bryde ind i dit hjem. Brug gode, solide låse, døre og sikrede vinduer, så er det ekstra besværligt for tyven at bryde ind. To låse på hoveddøren gør det endnu mere svært for tyven at bryde ind. Sørg for at låse værktøj og haveredskaber inde i skur eller garage, så det ikke kan bruges til at komme ind i huset med.
Hvis ingen købte tyvekoster, var der ingen indbrud. Du er med andre ord med til at nedbringe antallet af indbrud, hvis du undgår at købe stjålne varer. Brug altid MobilePay, og tjek om sælger er valideret med MitID, når du køber brugt. Begge betalingsformer er knyttet til cpr-nummer, som kan spores tilbage til sælger, og det ønsker kriminelle ikke.
Politiet kan opklare flere indbrud med din medvirken. Hvis du har haft indbrud, eller ser personer med en mistænkelig adfærd i dit nabolag, så ring 114. Dine oplysninger kan være afgørende for politiets opklaring, og selv mindre detaljer kan være vigtige.
Nabohjælp har en positiv indvirkning på kriminaliteten i et nabolag og kan forebygge op mod hvert 4. indbrud1. Sidegevinsten er, at beboerne kan opleve større tryghed og mere socialt fællesskab i nabolaget.
Du kan tilmelde dig Nabohjælp gratis ved at hente Nabohjælps app på Google Play eller Appstore.
Når du tilmelder dig Nabohjælp, giver det dig:
I ferierne kan du benytte Nabohjælps feriehjælp. Først vælger du selv, hvem af dine betroede naboer, der skal feriehjælpe og dermed får særligt adgang til dine ferieinformationer. Så får dine feriehjælpere løbende påmindelser om f.eks. at gå en runde om dit hus. Der er også andre måder, hvorpå du kan hjælpe bortrejste naboer med at få deres hjem til at se beboet ud:
Derudover kan du tømme naboens postkasse, og det er en god idé at slå græsset eller skovle sne væk. Generelt er det godt at være opmærksom på din nabos hus.
Aftal gerne med din nabo, at I holder øje med hinandens boliger i det daglige, så det ikke kun er i ferierne, at I er opmærksomme på jeres område. Hold øje med, om alting er, som det plejer hos dine naboer.
Det er en god idé at informere dine naboer, hvis du oplever indbrud eller indbrudsforsøg, så de kan tage deres forholdsregler. Har der først været indbrud i nabolaget, er der nemlig forhøjet risiko for, at tyvene vender tilbage og begår flere indbrud. Du kan f.eks. bruge advarselsfunktionen i Nabohjælps app til at informere naboerne og kontakte politiet, hvis du møder mistænkelige personer ved boligen.
Hvis du bor i lejlighed, er der forskellige råd, som er værd at tage med, hvis du gerne vil være nabohjælper med naboen, genboen eller andre i ejendommen, du er fortrolig med:
I etageejendomme, hvor I gerne vil organisere arbejdet med at være nabohjælpere for hinanden, anbefaler vi at læse vejledningen Nabohjælp i etageejendomme.
Nabohjælp i etageejendomme kan være med til at styrke et godt naboskab, som rækker ud over den enkelte opgang2. Beboere, som er tilmeldt Nabohjælp, oplever, at det styrker naboskabet og giver en større tryghedsfølelse3.
Aktiv Nabohjælp skal gerne føre til en naturlig opmærksomhed, der i det daglige kan ses og mærkes i dit nabolag – også af potentielle tyve. Tilmeld dig og få flere tips og tricks på Nabohjælp.
Vil du være med til at gå forrest og udbrede Nabohjælp i dit nabolag, kan du melde dig som Naboven i Nabohjælps app. En Naboven er en særligt dedikeret Nabohjælper, som binder nabolaget sammen og tager en særlig, koordinerende tørn, hvis der er tyve på spil.
Belysning udenfor gør det svært for en indbrudstyv at skjule sig tæt ved huset4.
Indbrudstyve foretrækker huse, hvor der er hæk, hegn eller buskads at gemme sig bag, når de skal bryde ind. Det kan derfor virke forebyggende, at hæk og hegn mellem forhave og vej holdes lavt, og at beplantningen i forhaven ikke kan dække for en tyv, som prøver at gemme sig tæt ved boligen5.
Du kan vælge at installere kameraovervågning af din bolig. Denne type overvågning kan tilkalde dig, naboerne eller alarmcentralen, når tyven er trængt ind i boligen. Det kan også hjælpe politiet i deres efterforskning af indbruddet.
Effekten af overvågning ift. indbrud er stort set ikke undersøgt, men de eksisterende undersøgelser peger på, at kameraovervågning ingen effekt har i forhold til at forebygge indbrud6.Desuden er markedet for kameraovervågning mangfoldigt. Der findes mange typer af kameraer og muligheder for abonnementsordninger. Hvis du beslutter dig for at installere en alarm, bør du overveje, hvad du har brug for, før du køber ind.
Det er en god ide at kombinere kameraovervågning med sikring af døre, dørkarme og vinduer og indbrudssikre låse. Dette kan suppleres med god belysning. Find mere information om brugen af, og lovgivning om, overvågningskameraer her.
Der er sikringsfirmaer, som er certificerede til at installere overvågning. Du kan finde information hos Sikkerhedsbranchen.
Døre og vinduer skal være solide og forsvarligt lukkede og låst, når du forlader dit hjem. Samtidig kan du gøre din bolig svær at bryde ind i ved at have sikre døre og vinduer med gode låse og beslag7.
Det er muligt at få besøg af en indbrudsekspert fra Bo trygt. Læs mere her.
Nogle kommuner tilbyder også indbrudsforebyggende hjælp, og det kan være værd at undersøge, hvad der findes i den kommune, hvor du bor.
Alle dørens komponenter skal være solide. Har indbrudstyven udset sig en bolig, søger tyven efter det svageste punkt, hvor det er hurtigt og lettest at komme ind og ud med tyvekosterne.
Du kan montere en ekstra lås i din hoveddør, så bliver det sværere for tyven både at komme ind og ud af boligen.
På terrassedøren kan der monteres en kodelås eller en lås med nøgle. Hvis du skal bruge nøgle, skal du sørge for at lade den sidde i låsen indenfor, når du er hjemme. Det er vigtigt, at du kan komme ud i tilfælde af brand.
Skift låsene, hvis der er tegn på slid, eller du er flyttet ind i en ældre bolig. Du kan også montere elektroniske kodelåse i dørene.
Yderdøren kan sikres med en suppleringslås. Montér den ekstra lås mindst 40 cm fra hovedlåsen. Så kan døren modstå en større belastning ved et indbrudsforsøg.
Vælg en lås med nøgle både på indersiden og ydersiden. Så kan indbrudstyven ikke bruge den som flugtvej.
Ældre vinduer kan kræve, at man gør noget særligt for at sikre boligen mod forsøg på indbrud. Er vindueskarmene fastgjort til bygningen med mindst to skruer på hver af de lodrette sider? Hvor stort er mellemrummet mellem vinduesramme og -karm? Hvis det er stort, er det let for en tyv at stikke et koben ind imellem og vride ramme og karm fra hinanden. Du kan montere en metalliste på vinduets ramme, og gøre det svært for tyven at bryde ind.
Overvej at montere ekstra beslag eller låse på vinduerne, specielt hvis de er særligt udsatte. Det kan være kældervinduer og i stueetagen, hvor nogle vinduer ikke kan ses af naboen eller udefra.
Stærke vindueskarme, beslag og låse på vinduer kan afholde tyven fra at begå indbruddet.
Skal du købe nye indbrudssikrede døre og vinduer, skal de opfylde kravene til indbrudssikring. Spørg efter døre og vinduer, der er certificeret efter EN 1627 standarden. Vinduer og beslag testes og certificeres efter flere standarder og skal mindst kunne modstå et indbrudsforsøg i tre minutter. RC2 certificering kan modstå tre minutters forsøg på indbrud, og RC3 kan modstå fem minutters indbrudsforsøg.
Det er vigtigt at spørge leverandøren, om dør, vindue og lås kan modstå indbrud.
Alarmer er populære i mange hjem, men vi kender ikke til dokumentation for, at alarmer kan forebygge indbrud.
Undersøgelser viser, at alarmer enten ingen effekt har ift. forebyggelse af indbrud, eller at alarmer kan have den modsatrettede effekt og øge risikoen for indbrud8. Ift. at forebygge indbrud, kan det derfor være en god ide at kombinere alarmen med sikring af døre, dørkarme og vinduer og indbrudssikre låse. Dette kan suppleres med god belysning og evt. kameraovervågning.
Markedet for tyverialarmer er mangfoldigt. Hvis du beslutter dig for at installere en alarm, bør du overveje, hvad du har brug for, før du køber den.
Der findes grundlæggende disse typer:
Der er sikringsfirmaer, som er certificerede til at installere alarmanlæg. Du kan finde information hos Sikkerhedsbranchen.
Mærkede værdigenstande kan være svære at sælge. Bliver tingene stjålet, er det nemmere for politiet at opklare sagen og give dig dine ting tilbage.
Der er kun lavet få undersøgelser af mærkning af værdigenstande, og de peger enten i forskellige retninger, eller kan på anden måde ikke underbygge, hvorvidt mærkning af værdigenstande kan forebygge indbrud9. Derfor er det en god ide at kombinere mærkning med sikring af døre og vinduer, gode låse og god belysning.
Du kan mærke dine værdigenstande på forskellige måder. Du kan f.eks. bruge en uv-pen med usynligt blæk, en synlig mærkningspen eller en gravørpen til at skrive eller sætte et personligt mærke, eller en selvvalgt kode, på dine ting.
Skriv en liste over dine mærkede genstande og suppler med at tage fotografier af tingene.
Et nyere alternativ er mærkning med microdots, som kan bruges til selv meget små ting. Du smører en usynlig væske på, som indeholder disse mikroskopiske elementer med en unik talkode. De mikroskopiske elementer med talkoden kan aflæses med særligt udstyr. Bliver dine ting stjålet og fundet igen af politiet, har du mulighed for at få dine ting tilbage, da værdigenstande med kode er koblet til oplysninger om ejer via producentens kunderegister.
Hvis du har mange kontanter, smykker eller andre mindre værdigenstande, kan det være en god ide at anskaffe en værdiboks, der skal boltes fast, så tyven ikke kan tage den med sig.
Værdibokse findes i mange kvaliteter. Vi anbefaler at investere i en, der er indbrudstestet efter godkendte standarder.
Tyve begår indbrud for at stjæle ting, de kan sælge videre. Når vi køber stjålne varer, kommer vi til at bestille indbrud uden at vide det. Hvis alle danskere er mere opmærksomme, når de shopper brugt, bliver det vanskeligere for indbrudstyvene at afsætte de stjålne varer10.
Man kan blive skyldig i hæleri på to måder: ved at sælge stjålne varer videre og ved at købe stjålne varer.
Det kan være svært at opdage, om en vare kommer fra et indbrud. Faktisk synes 78 procent af danskerne, at det er svært at vide, om de varer, de køber brugt på nettet, er stjålne11.
Hvis du bruger disse to nemme handleregler, er du mere sikker på, at varen ikke er stjålet.
Både MobilePay og MitID-validering er knyttet til cpr.nr., som kan spores tilbage til sælgeren. Det er de kriminelle ikke interesserede i.
Politiet kan opklare flere indbrud med din medvirken. Hvis du har haft indbrud, eller ser personer med en mistænkelig adfærd i dit nabolag, så ring 114. Dine oplysninger kan være afgørende for politiets opklaring, og selv mindre detaljer kan være vigtige.
1.
Bennett, T. et al. (2008). The effectiveness of neighbourhood watch. Campbell Systematic Reviews 2008: 18. The Campbell Collaboration, University of Glamorgan, United Kingdom
Reynald, D. (2009) Guardianship in action: Developing a new tool for measurement. Crime Prevention and Community Safety, 11, 1-20.
2.
Brå (2012): Grannsamverkan i flerfamiljshus – en guide | Brå - Brottsförebyggande rådet
3.
Det Kriminalpræventive Råd (2016): Nabohjælp i etageejendomme - evaluering
4.
Tseloni, Andromachi, Rebacca Thompson, Louise Grove, Nick Tilley og Graham Farrel (2014). The effectiveness of burglary security devices. Macmillan Publisher, London. Security Journal Vol. 30,2
5.
Scherg, Rune Holst (2013). Kriminalpræventiv og utryghedsforebyggende miljø- og byplanlægning. København: Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet
Tseloni, Andromachi, Rebecca Thompson og Nick Tilley. (2018). Reducing Burglary. Springer Nature Switzerland AG.
NIRAS (2014). 20 Tyve – en undersøgelse af indbrudstyves motiver og adfærd. Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd, København.
6.
Sherman, Lawrence W. et al. (2017). Mobilising civil society against residential burglary: The evidence. Cambridge Centre for Evidence-based Policing. Trygfonden
Tseloni, Andromachi, Rebacca Thompson, Louise Grove, Nick Tilley og Graham Farrel (2014). The effectiveness of burglary security devices. Macmillan Publisher, London. Security Journal Vol. 30,2.
7.
Sherman, Lawrence W. et al. (2017). Mobilising civil society against residential burglary: The evidence. Cambridge Centre for Evidence-based Policing. Trygfonden
Vollaard, Ben & Jan C. Van Ours (2011). Does regulation of built-in security reduce crime? Evidence from a natural experiment. Blackwekk Publishing, Oxford. The economic journal, 121
Tseloni, Andromachi, Rebacca Thompson, Louise Grove, Nick Tilley og Graham Farrel (2014). The effectiveness of burglary security devices. Macmillan Publisher, London. Security Journal Vol. 30,2.
Tilley, Nick & Aiden Sidebottom (2017). Handbook of crime prevention and community safety. Routledge, Milton Park
Mere detaljeret viden om sikring mod indbrud: Stop indbrud før det sker - få uvildig rådgivning om indbrudssikring - Uvildig rådgivning om indbrudssikring til borgere
8.
Tseloni, Andromachi et al, Presentation at Criminology Symposium, Nottingham Trent University, UK MON18_1.pdf
9.
Sherman, Lawrence W. et al. (2017). Mobilising civil society against residential burglary: The evidence. Cambridge Centre for Evidence-based Policing. Trygfonden
Kyvsgaard, Britta & Sorensen, David W.M. (2020): Does stickers indicating the use of forensic property marking prevent burglary? Results from a randomized controlled trial. Journal of Experimental Criminology.
Kyvsgaard, Britta et al (2021). Forebyggelse af indbrud. Forsøg med usynlig mærkning i Aarhus Kommune. Justitsministeriets Forskningskontor.
10.
NIRAS (2014). 20 Tyve – en undersøgelse af indbrudstyves motiver og adfærd. Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd, København.
Kruize, Peter (2014). Det danske hælermarked. Estimater over hælervarer, omsætning, distributionskanaler og afsætningsmarkeder. Center for Kriminalitetsanalyse.
11.
Megafon for Det Kriminalpræventive Råd (2020): Hæleri befolkningsundersøgelse.
Nabohjælp - Fordi mennesker virker bedst
Nabohjælp - Download eller bestil materialer til Nabohjælp
Nabohjælps vilkår og privatlivspolitik
Nabohjælp - Dine opgaver som Naboven
SikkerhedsBranchen - Brancheforeningen for sikkerhed og sikring
Trygge byer og boligområder | Dansk Byplanlaboratorium
Rapport fra Brå (2012): Grannsamverkan i flerfamiljshus – en guide | Brå - Brottsförebyggande rådet
Rapport fra Det Kriminalpræventive Råd (2026): nabohjælp_layoutjph
Gode råd om hvordan du sikrer din bolig mod indbrud, og hvordan man etablerer nabohjælp i sit beboelsesområde.
Nabohjælp er indbrudsforebyggelse med mennesker i centrum af den simple grund - det virker på færre indbrud og mere tryghed.
Hvor mange indbrud finder sted hvert år? Hvordan arbejder indbrudstyvene, og hvordan er utrygheden for indbrud?
En guide til dig, der skal igangsætte og drive nabosamarbejde i flerfamiliehuse.
En vejledning til trygge boligområder.
En tryghedsvandring er en enkelt metode til at forbedre et boligområde.