Hvordan måles kriminalitet?
Bliv klogere på de forskellige målinger for omfanget af kriminaliteten i samfundet.
Bliv klogere på de forskellige målinger for omfanget af kriminaliteten i samfundet.
Omfanget af kriminalitet i samfundet kan opgøres på flere måder. De to mest brugte metoder er politiets anmeldelsestal og offerundersøgelser, hvor befolkningen bliver spurgt, om de har været udsat for kriminalitet.
Registreret kriminalitet er den kriminalitet som registreres af bl.a. politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
For at få indsigt i omfanget af forskellige typer straffelovsovertrædelser er det ofte nyttigt at se på anmeldelsestal. Tallene er baseret på oplysninger fra politiets register og kan inkludere anmeldelser fra borgere, institutioner eller virksomheder.
For særlovsovertrædelser, såsom overtrædelse af færdselsloven eller lov om euforiserende stoffer, er sigtelsestal ofte mere relevante. Disse lovovertrædelser kan omfatte såkaldte offerløse forbrydelser, som ofte ikke anmeldes. I stedet opstår sigtelserne typisk på baggrund af politiets egne indsatser, f.eks. med fartkontrol og visitation.
Ift. sigtelsestal er det generelt værd at være opmærksom på, at der mellem forskellige typer af lovovertrædelser kan være stor forskel på i hvilket omfang en anmeldelse fører til, at politiet sigter en person.
Kriminalitetens omfang kan også måles ved at se på afgørelser hos domstolene, hvor gerningspersonen kendes skyldig.
En stor del af den registrerede kriminalitet er tilgængelig som statistik i Danmarks Statistiks database. Du kan finde detaljerede data i Statistikbanken
Ikke al kriminalitet kommer til politiets kendskab. Den kriminalitet, der forbliver ukendt, kaldes for kriminalitetens mørketal.
Mørketal varierer afhængig af typen af kriminalitet. For nogle kriminalitetstyper vil tilbøjeligheden til at anmelde forbrydelsen være større end for andre.
Offerundersøgelser kan anvendes som indikator for, hvor mange der rent faktisk har været udsat for kriminalitet. Her bliver et repræsentativt udsnit af befolkningen spurgt til, om de har været udsat for kriminalitet, f.eks. tyveri, it-kriminalitet, hærværk, vold eller voldtægt. Offerundersøgelser indfanger på den måde også den kriminalitet, som borgerne ikke har meldt til politiet.
Et forbehold ved offerundersøgelser er, at det er befolkningens oplevede udsathed for kriminalitet, der afdækkes. Oplevelsen af, hvad der er kriminelt, stemmer ikke nødvendigvis overens med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Oplevelsen af at have været udsat for en kriminel hændelse kan desuden variere fra person til person.
En anden måde at måle omfanget af fysisk vold på er ved at se på antallet af henvendelser til skadestuerne på grund af vold. DKR offentliggør hvert andet år de såkaldte skadestuetal.
Fordelen ved skadestuetallene er, at de ikke afhænger af tilbøjeligheden til at anmelde hændelsen. Omvendt er det alene de voldstilfælde, der kræver behandling, som vi får kendskab til.
I selvrapporteringsundersøgelser besvarer respondenter anonymt et spørgeskema om kriminalitet, de evt. har begået. Disse undersøgelser kan bl.a. anvendes til at få et billede af børne- og ungdomskriminaliteten. Et eksempel er Ungeprofilundersøgelsen, som kommunerne anvender til bl.a. at opnå viden om risikoadfærd og kriminalitet blandt unge.