DKR's forebyggelsesforståelse

Hvordan måles kriminalitet?

Bliv klogere på de forskellige målinger for omfanget af kriminaliteten i samfundet.

Omfanget af kriminalitet i samfundet kan opgøres på flere måder. De to mest brugte metoder er politiets anmeldelsestal og offerundersøgelser, hvor befolkningen bliver spurgt, om de har været udsat for kriminalitet.

Registreret kriminalitet

Registreret kriminalitet er den kriminalitet som registreres af bl.a. politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Anmeldelsestal

For at få indsigt i omfanget af forskellige typer straffelovsovertrædelser er det ofte nyttigt at se på anmeldelsestal. Tallene er baseret på oplysninger fra politiets register og kan inkludere anmeldelser fra borgere, institutioner eller virksomheder.

Sigtelsestal

For særlovsovertrædelser, såsom overtrædelse af færdselsloven eller lov om euforiserende stoffer, er sigtelsestal ofte mere relevante. Disse lovovertrædelser kan omfatte såkaldte offerløse forbrydelser, som ofte ikke anmeldes. I stedet opstår sigtelserne typisk på baggrund af politiets egne indsatser, f.eks. med fartkontrol og visitation.

Ift. sigtelsestal er det generelt værd at være opmærksom på, at der mellem forskellige typer af lovovertrædelser kan være stor forskel på i hvilket omfang en anmeldelse fører til, at politiet sigter en person.

Fældende afgørelser

Kriminalitetens omfang kan også måles ved at se på afgørelser hos domstolene, hvor gerningspersonen kendes skyldig. 

Statistik

En stor del af den registrerede kriminalitet er tilgængelig som statistik i Danmarks Statistiks database. Du kan finde detaljerede data i Statistikbanken

 

Mørketal

Ikke al kriminalitet kommer til politiets kendskab. Den kriminalitet, der forbliver ukendt, kaldes for kriminalitetens mørketal.

Mørketal varierer afhængig af typen af kriminalitet. For nogle kriminalitetstyper vil tilbøjeligheden til at anmelde forbrydelsen være større end for andre.

Eksempler på mørketal:

  • Indbrud: Indbrud bliver ofte anmeldt til politiet, fordi en anmeldelse er nødvendig for at få udbetalt forsikringspenge. Derfor er mørketallet for indbrud forholdsvis lille.
  • Vold: Vold bliver ikke altid anmeldt. I nogle tilfælde opfattes episoderne ikke som alvorlige nok til en anmeldelse eller der kan være en relation mellem offer og gerningsperson, der gør, at man ikke ønsker at anmelde volden1. Derfor er mørketallet for vold forholdsvis stort. 

Offerundersøgelser

Offerundersøgelser kan anvendes som indikator for, hvor mange der rent faktisk har været udsat for kriminalitet. Her bliver et repræsentativt udsnit  af befolkningen spurgt til, om de har været udsat for kriminalitet, f.eks. tyveri, it-kriminalitet, hærværk, vold eller voldtægt. Offerundersøgelser indfanger på den måde også den kriminalitet, som borgerne ikke har meldt til politiet.

Et forbehold ved offerundersøgelser er, at det er befolkningens oplevede udsathed for kriminalitet, der afdækkes. Oplevelsen af, hvad der er kriminelt, stemmer ikke nødvendigvis overens med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Oplevelsen af at have været udsat for  en kriminel hændelse kan desuden variere fra person til person.

Der er årligt gennemført en dansk offerundersøgelse, som bygger på mere end 10.000 spørgeskemabesvarelser fra et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Skadestuetal

En anden måde at måle omfanget af fysisk vold på er ved at se på antallet af henvendelser til skadestuerne på grund af vold. DKR offentliggør hvert andet år de såkaldte skadestuetal.

Fordelen ved skadestuetallene er, at de ikke afhænger af tilbøjeligheden til at anmelde hændelsen. Omvendt er det alene de voldstilfælde, der kræver behandling, som vi får kendskab til.

Selvrapporteringsundersøgelser

I selvrapporteringsundersøgelser besvarer respondenter anonymt et spørgeskema om kriminalitet, de evt. har begået.  Disse undersøgelser kan bl.a. anvendes til at få et billede af børne- og ungdomskriminaliteten. Et eksempel er Ungeprofilundersøgelsen, som kommunerne anvender til bl.a. at opnå viden om risikoadfærd og kriminalitet blandt unge.