Vold

Fakta om psykisk vold

Hvad er psykisk vold, og hvor mange udsættes for det? Her på siden finder du fakta og viden om psykisk vold.

Psykisk vold er, når en nær relation tilknyttet offerets husstand gentagende gange nedgør, forulemper eller krænker den udsatte person. Volden kan forekomme i alle aldersgrupper og samfundslag, og både mænd og kvinder kan blive udsat.

I 2024 oplyser 2,8 pct. af befolkningen mellem 16 og 79 år, at de har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Det svarer til omkring 132.000 ofre.¹

Aktuelle tal

3,6 pct. kvinder og 2,1 pct. mænd mellem 16 og 79 år oplyser i 2024, at de har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år.²

Godt halvdelen af dem, der blev udsat for psykisk vold i 2024 oplyser, at gerningspersonen var en nuværende eller tidligere partner. Derudover oplyser en fjerdedel, at gerningspersonen var et familiemedlem. 13 pct. oplyser, at gerningspersonen var en (tidligere) ven/kammerat.³

Stort set alle mænd og kvinder, som har søgt hjælp hos et krisecenter eller ambulant tilbud til voldsudsatte personer, har det forudgående år været udsat for psykisk vold.⁴

I 2024 modtog politiet 629 anmeldelser om psykisk vold. Det er det højeste antal siden 2019, hvor psykisk vold blev kriminaliseret.⁵

Hvad er psykisk partnervold?

Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold i Danmark.⁶ Psykisk vold udvikler sig ofte til et mønster, hvor partneren begrænser den måde, den udsatte lever sit liv på. Det opstår ofte ud fra et ønske om at styre og kontrollere den udsatte person. Det kan f.eks. være ved gentagende gange at:⁷

Manipulere, nedværdige eller krænke sin partner

Kontrollere, hvem partneren må ses med, hvad partneren må gå klædt i eller spise

Læse partnerens beskeder eller tjekke profil og adfærd på sociale medier

Begrænse partnerens kontakt til familie og venner
True med at skade sig selv eller andre, hvis partneren vil stoppe forholdet.

Hos Lev Uden Vold og Danner kan du se flere eksempler på handlinger, der karakteriserer psykisk vold.

To definitioner

Overordnet findes der to definitioner af psykisk partnervold – en juridisk og en socialfaglig. Fælles for dem begge er, at der er tale om ’gentagende’ handlinger, som styrer ofrets liv. 

Juridisk definition

Straffelovens § 243: den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Bestemmelsen i straffeloven gælder psykisk vold mellem ægtefæller, samlevere, forældre, søskende, plejeforældre eller andre personer med en nær tilknytning til ofrets husstand, f.eks. en tidligere ægtefælle.

Socialfaglig definition

En overordnet socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer lyder:

Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer en person. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse offerets liv.

Den socialfaglige definition repræsenterer en bredere forståelse af psykisk vold end den strafferetlige definition og skal bidrage til at skabe et fælles grundlag for at opdage og forebygge, at volden udvikler sig.
Du kan læse mere om den socialfaglige definition hos Lev Uden Vold.

Hvem er ofrene for psykisk vold?

Flere kvinder end mænd oplyser at have været udsat for psykisk vold. I 2024 er 63 pct. af ofrene for psykisk vold kvinder.⁸

Af offerundersøgelsen fremgår det, at personer under 40 år har større risiko for at blive udsat for psykisk vold end personer over 40 år. Det er dog alene 16-79-årige, som indgår i undersøgelsen.⁹

Undersøgelser peger også på, at personer med få socioøkonomiske ressourcer er særligt udsatte for psykisk partnervold.¹⁰

Kvinder og mænd på krisecentre

I perioden 2021-2022 deltog godt 560 personer i selvrapporteringsundersøgelser i forbindelse med deres ophold på krisecenter eller hjælp fra ambulante tilbud. Hovedparten af deltagerne var kvinder. Undersøgelserne viser, at:¹¹

Næsten alle kvinder og mænd (95 pct.) angiver, at de har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år, inden de søgte hjælp hos et krisecenter eller ambulant tilbud.
Størstedelen af dem, som blev udsat for psykisk vold, har oplevet volden hver uge. Det gælder ca. fire ud af fem kvinder og tre ud af fem mænd.

Hvem er gerningspersonen?

Undersøgelser viser, at voldsudøvere ofte selv har oplevet vold i barndommen. Derudover kan man se, at udøvere af vold i nære relationer ofte har komplekse traumer. Psykiske lidelser som f.eks. angst og personlighedsforstyrrelser er hyppige blandt dem, der begår vold i nære relationer.¹²

Der er dog ikke meget forskning specifikt om personer, der begår psykisk vold, så det er vanskeligt at give en nøjagtig karakteristik af voldsudøveren. Selvom vold i barndommen øger sandsynligheden for selv at begå vold som voksen, betyder det ikke, at størstedelen af denne gruppe ender som voldsudøvere.

Hvad er voldens konsekvenser?

Forskning peger på, at psykisk vold har alvorlige konsekvenser for ofrets psykiske, fysiske og sociale trivsel:¹³

Psykisk vold kan bl.a. føre til angst, depression og PTSD, fordi volden nedbryder den udsattes tryghed og følelse af værdighed.

Stres og pres, som volden medfører, kan give fysiske symptomer og forværre det generelle fysiske helbred.

Psykisk vold kan også påvirke den udsattes evne til at indgå i parforhold, varetage forældreansvar og arbejde.

Når den psykiske vold foregår i et parhold eller i familien, hvor der bør være gensidig støtte, kan den udsatte få nedbrudt sin selvforståelse. Derudover kan den udsatte være påvirket af den psykiske vold længe efter, den er slut.¹⁴

Det er vigtigt at opspore og forebygge psykisk vold. Du kan læse mere om anbefalinger til forebyggelse af vold i nære relationer, herunder psykisk vold, her.

Hvordan kan du få hjælp?

Udsatte, pårørende og voldsudøvere kan døgnet rundt ringe til Lev Uden Volds nationale hotline på tlf.: 1888. Her kan du modtage anonym og gratis rådgivning.

Du kan læse flere råd til at få hjælp her.

Kilder

Kilder i brødteksten

_{1, 2 & 3}

_{Befolkningens oplevede udsathed for vold og andre former for kriminalitet og overgreb i samfundet: Offerundersøgelserne 2005–2024.}

_4.

_{Social- og Boligstyrelsen 2023: Undersøgelse om vold i nære relationer 2023.}

_{5 & 6}

_{Befolkningens oplevede udsathed for vold og andre former for kriminalitet og overgreb i samfundet: Offerundersøgelserne 2005–2024.}

_7.

_{Danner: Psykisk vold; Lev Uden Vold: Psykisk vold.}

_{8 & 9.}

_{Befolkningens oplevede udsathed for vold og andre former for kriminalitet og overgreb i samfundet: Offerundersøgelserne 2005–2024.}

_10.

_{Befolkningens oplevede udsathed for vold og andre former for kriminalitet og overgreb i samfundet: Offerundersøgelserne 2005–2024.}

_{Ottosen, M. H., & Østergaard, S. V. 2018: PSYKISK PARTNERVOLD - EN KVANTITATIV KORTLÆGNING. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.}

_11.

_{Social- og Boligstyrelsen 2023: Undersøgelse om vold i nære relationer 2023.}

_12.

_{Volsing, M. S. & Rasmussen, B. L. 2020: Klienterne, volden og effekterne af behandlingen. Dialog Mod Vold; Elklit, A., Murphy, S., Jacobsen, C., & Jensen, M. K. 2017: Clinical and Personality Disorders in a Danish Treatment-Seeking Sample of Intimate Partner Violence Perpetrators. International Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology, 62(11).}

_{13 & 14.}

_{Oldrup, H., Andersen, S., Kjær, S., Haggren Nielsen, N., & Birk von Rosen, C. 2018: Psykiske, fysiske og sociale konsekvenser af psykisk vold i parforhold. Lev Uden Vold.}