Exit fra bander
Hvordan kan bande- og rockermedlemmer få hjælp og støtte til at forlade miljøet? Læs mere på denne side.
Det er vanskeligt at forlade en bande, når den har været hele ens sociale liv og netværk.
Der er et konstant flow af personer ind og ud af bande- og rockermiljøer selv uden særlige exitindsatser. Det naturlige flow kan bl.a. skyldes særlige livssituationer og -begivenheder som fx opståede forpligtelser ved at blive far, få en kæreste eller opleve dødsfald i familien, få nyt arbejde eller få voldsomme oplevelser med at blive såret eller miste kammerater, som stresser og medvirker til, at man vil ud af miljøet.
De fleste rockere og bandemedlemmer forlader selv miljøerne med tiden, men der er medlemmer, der ikke er i stand til at forlade miljøerne ved egen hjælp og derfor behøver myndighedernes støtte og hjælp.
Justitsministeriets nationale exit-strategi beskriver en model, som skal støtte rockere og bandemedlemmer til at forlade rocker- og bandemiljøet. Ud fra denne model er der indgået et særligt koordineret myndighedssamarbejde mellem politiet, kommunerne og Kriminalforsorgen. Det Nationale Exitkontaktpunkt sætter rammerne for samarbejdet.
Målgruppen er personer over 18 år tilknyttet rocker- og bandegrupperinger i Danmark, samt personer der har en løsere tilknytning til disse miljøer.
Et exitforløb er baseret på frivillighed og en stærk motivation for at forlade rocker- og bandemiljøet. For at komme i betragtning til exit, skal exitkandidaten gennem en visitationsperiode, hvor myndighederne afklarer personens motivation og egnethed.
Exitprogrammet findes i hele landet og er forankret i lokale exitenheder, der består af koordinatorer fra kommune, politiet og kriminalforsorgen. Er man i Kriminalforsorgens varetægt, varetages visitationsprocessen samt exitforløbet af Kriminalforsorgen, indtil der sker løsladelse, hvor exitforløbet overdrages til en lokal exitenhed.
Den 1. januar 2026 var der registreret*
*Tal fra kriminalforsorgen er ikke med i opgørelsen
Kilde: Det Nationale Exitkontaktpunkt
Indsatsen i det nationale exitprogram består af et koordineret samarbejde mellem kommune, kriminalforsorgen og politi, hvor exitforløbet tilpasses den enkelte persons behov. De konkrete tilbud og støttemuligheder i indsatsen tager udgangspunkt i eksisterende lovgivning, f.eks. kommunernes eksisterende tilbud og forpligtelser indenfor bl.a. sociale, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Det kan f.eks. være hjælp og støtte til:
Foruden kommunernes eksisterende tilbud og forpligtelser, så råder det Nationale Exitkontaktpunkt over en pulje af midler, hvor den lokale exit-enhed kan søge om støtte til konkrete og afgrænsede tiltag såsom:
Læs også om det nationale exitprogram og det Nationale EXIT-kontaktpunkt på politiets hjemmeside
Nogle kommuner kan også have udformet deres egne exitprogrammer. Det er fx tilfældet i Københavns Kommune, som tilbyder exitforløb med voksne over 18 år, som er involveret i alvorlig, personfarlig kriminalitet.
Hvidbog om bander - Det Kriminalpræventive råd
Indsatser mod rekruttering til bander - Det Kriminalpræventive råd
Bande-exit i Østjyllands Politi og Aarhus Kommune
Joining and leaving gangs in Denmark. Four empirical papers
Rapport: Flowet i rocker-/bandemiljøerne
Samarbejde med kommunerne - Danmarks Fængsler
Enheden for Kriminalpræventive Indsatser - viden for professionelle | Københavns Kommune