Vejen ud af kriminalitet

Exit fra bander

Hvordan kan bande- og rockermedlemmer få hjælp og støtte til at forlade miljøet? Læs mere på denne side.

Vejen ud af kriminalitet

Exit fra bander

Hvordan kan bande- og rockermedlemmer få hjælp og støtte til at forlade miljøet? Læs mere på denne side.

Det er vanskeligt at forlade en bande, når den har været hele ens sociale liv og netværk.

Der er et konstant flow af personer ind og ud af bande- og rockermiljøer selv uden særlige exitindsatser. Det naturlige flow kan bl.a. skyldes særlige livssituationer og -begivenheder som fx opståede forpligtelser ved at blive far, få en kæreste eller opleve dødsfald i familien, få nyt arbejde eller få voldsomme oplevelser med at blive såret eller miste kammerater, som stresser og medvirker til, at man vil ud af miljøet.

De fleste rockere og bandemedlemmer forlader selv miljøerne med tiden, men der er medlemmer, der ikke er i stand til at forlade miljøerne ved egen hjælp og derfor behøver myndighedernes støtte og hjælp.

Exitindsatser

Hvad er den nationale exitstrategi ’En vej ud’?

Justitsministeriets nationale exit-strategi beskriver en model, som skal støtte rockere og bandemedlemmer til at forlade rocker- og bandemiljøet. Ud fra denne model er der indgået et særligt koordineret myndighedssamarbejde mellem politiet, kommunerne og Kriminalforsorgen. Det Nationale Exitkontaktpunkt sætter rammerne for samarbejdet.

Målgruppen er personer over 18 år tilknyttet rocker- og bandegrupperinger i Danmark, samt personer der har en løsere tilknytning til disse miljøer.

Et exitforløb er baseret på frivillighed og en stærk motivation for at forlade rocker- og bandemiljøet. For at komme i betragtning til exit, skal exitkandidaten gennem en visitationsperiode, hvor myndighederne afklarer personens motivation og egnethed.

Exitprogrammet findes i hele landet og er forankret i lokale exitenheder, der består af koordinatorer fra kommune, politiet og kriminalforsorgen. Er man i Kriminalforsorgens varetægt, varetages visitationsprocessen samt exitforløbet af Kriminalforsorgen, indtil der sker løsladelse, hvor exitforløbet overdrages til en lokal exitenhed.

Den 1. januar 2026 var der registreret*

Minimum 1027 visitationer til exitprogrammet, siden Det Nationale Exitkontaktpunkts etablering i 2015. Af de 1027 visitationer er 261 afbrudt, før der er indgået en exitaftale.
20 kandidater med en aktiv visitation og 110 kandidater med en aktivt exitaftale.
362 gennemførte exitforløb. Af disse er ca. 15% af exitkandidaterne efterfølgende blev genregistreret til en rocker- eller bandegruppering.
274 afbrudte exitforløb. Af de afbrudte exitforløb er ca. 13% genregistrerede til en rocker- eller bandegruppering.

*Tal fra kriminalforsorgen er ikke med i opgørelsen

Kilde: Det Nationale Exitkontaktpunkt

Hvad er exitindsatsen?

Indsatsen i det nationale exitprogram består af et koordineret samarbejde mellem kommune, kriminalforsorgen og politi, hvor exitforløbet tilpasses den enkelte persons behov. De konkrete tilbud og støttemuligheder i indsatsen tager udgangspunkt i eksisterende lovgivning, f.eks. kommunernes eksisterende tilbud og forpligtelser indenfor bl.a. sociale, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Det kan f.eks. være hjælp og støtte til:

bopæl
økonomisk bistand
misbrugsbehandling
beskæftigelse og uddannelse
sikkerhed og tryghed
mentor og støttekontaktperson mv.

Foruden kommunernes eksisterende tilbud og forpligtelser, så råder det Nationale Exitkontaktpunkt over en pulje af midler, hvor den lokale exit-enhed kan søge om støtte til konkrete og afgrænsede tiltag såsom:

at få fjernet tatoveringer
psykologhjælp
midlertidig relokalisering af sikkerhedsmæssige hensyn mv.

Læs også om det nationale exitprogram og det Nationale EXIT-kontaktpunkt på politiets hjemmeside

Andre Exitindsatser

Nogle kommuner kan også have udformet deres egne exitprogrammer. Det er fx tilfældet i Københavns Kommune, som tilbyder exitforløb med voksne over 18 år, som er involveret i alvorlig, personfarlig kriminalitet.