Fakta om tv-overvågning
Kan TV-overvågning forebygge eller opklare kriminalitet? Bliv klogere på denne side.
Kan TV-overvågning forebygge eller opklare kriminalitet? Bliv klogere på denne side.
Tv-overvågning bruges mange steder i Danmark som et redskab til at forebygge og opklare kriminalitet. Effekten afhænger dog af, hvor og hvordan overvågningen anvendes, og hvilken type kriminalitet der er tale om.
Generelt kan tv-overvågning bidrage til at forebygge visse former for kriminalitet, men det kan ikke stå alene. Tilstedeværelsen af mennesker og aktivitet i et område har ofte større betydning for trygheden end kameraer alene.
Tv-overvågning har størst forebyggende effekt:
Tv-overvågning er derimod mindre effektiv til at forebygge vold og anden personfarlig kriminalitet, som ofte sker i affekt.
Loven om tv-overvågning indeholder regler for, hvornår privatpersoner og virksomheder må tv-overvåge. Derudover indeholder loven specifikke regler om videregivelse af personoplysninger fra tv-overvågning.
Som udgangspunkt må private (enkeltpersoner, virksomheder, foreninger m.v.) ikke overvåge områder, hvor folk almindeligvis færdes.
Der er dog en række tilfælde, hvor tv-overvågning er tilladt af sikkerhedsmæssige og kriminalpræventive hensyn
Kommunerne har i dag udvidede muligheder for tv-overvågning og kan overvåge visse offentlige områder for at fremme trygheden, overvåge områder i tilknytning til f.eks. restaurationslivet. Kommunerne har mulighed for under visse betingelser, at yde økonomisk støtte til tv-overvågning for at fremme trygheden i boligområder.
Private virksomheder, offentlige myndigheder, foreninger mv., der i henhold til tv-overvågningsloven eller efter særlig tilladelse fra politiet foretager tv-overvågning af et område, der benyttes til almindelig færdsel, skal registrere deres opsatte kameraer i Politiets Kameraregister (POLCAM).
Du skal registrere dine overvågningskameraer her, så kan du bidrage til opklaring af kriminalitet.
I særlige tilfælde må erhvervsdrivende videregive billed- og lydoptagelser af gerningspersoner optaget med tv-overvågning internt i organisationen eller til andre erhvervsdrivende, hvis dette sker for at forebygge kriminalitet. Dvs. at videregivelsen af tv-overvågningen kun må ske, hvis det kan bidrage til at beskytte de erhvervsdrivende, deres ansatte og værdier mod kriminelle aktiviteter. En række forudsætninger skal være opfyldt før at det er tilladt at dele billed- og lydoptagelser mellem erhvervsdrivende.
Du kan læse specifikt om deling af tv-overvågning mellem erhvervsdrivende i lovgivningen.
Tv-overvågningsloven regulerer ikke, hvor og hvornår offentlige myndigheder må opsætte tv-overvågning. Offentlige myndigheders brug af tv-overvågning er reguleret af databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler.
Databeskyttelsesloven beskriver bl.a. reglerne for, hvordan man skal behandle personoplysninger og billeder i forbindelse med tv-overvågning. Reglerne gælder både for private, offentlige myndigheder og virksomheder.
Du kan læse mere om databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven på Datatilsynets hjemmeside.
Privatpersoner, private virksomheder og offentlige myndigheder, der tv-overvåger steder, lokaler eller arbejdspladser med almindelig adgang, skal ved skiltning eller på en anden tydelig måde fortælle, at der er overvågning.
Hvis du som privatperson vil opsætte tv-overvågning af et offentligt sted, hvor folk færdes, så skal du have politiets tilladelse.
Politiet giver i visse tilfælde tilladelse til tv-overvågning, hvis overvågningen har et kriminalitetsforebyggende formål. Politiet kan fx give tilladelse til:
En tilladelse til tv-overvågning gives for en bestemt periode på højst fem år ad gangen.