Aktuelle tal 

I 2024 blev der anmeldt 3.145 tilfælde af hæleri og 7 tilfælde af uagtsomt hæleri¹.

Det reelle omfang af fx handel med stjålne varer er dog mange gange større. På baggrund af beregninger fra Center for Kriminalitetsanalyse, anslår vi, at: 

• Omkring 3,5 pct. af danskerne købte stjålne varer i 2024.² 

• Erstatningsværdien af varerne udgjorde i 2019 ca. 2 milliarder kroner.³ 

• Danskerne købte ca. 600.000 genstande, der stammede fra indbrud og tyverier fra private og virksomheder.⁴ 

• Det skønnes at ca. 150.000 genstande stjålet i Danmark i 2019 blev solgt i udlandet. De havde en samlet værdi på ca. ½ milliard kroner.⁵ 

• Omtrent en fjerdedel af de købte varer stammer fra indbrud hos private borgere.⁶

• Næsten alle stjålne smykker og ure, der sælges i Danmark, stammer fra indbrud hos private, mens andre varetyper, for eksempel tøj, hyppigere stammer fra butikstyverier.⁷ 

• En betydelig del af handlen med stjålne varer foregår på nettet. 31pct. angiver, at de har købt via en privat annonce på en online handelsplatform. 30% har købt via sociale medier.⁸

• 78 % af danskerne synes, det er svært at vide, om varer, de køber brugt på nettet, er stjålne.⁹

• Personer, der sigtes for hæleri, er langt overvejende mænd. Aldersmæssigt fylder yngre voksne under 35 meget.¹⁰

• Fire ud af fem, der sigtes for hæleri, har dansk nationalitet, mens rumænske statsborgere fylder relativt meget blandt udenlandske sigtede.¹¹ 

Hvilke hælervarer sælges i Danmark? 

Ikke alle genstande der stjæles, bliver solgt på det danske hælermarked. Nogle sælges i udlandet, andre bruges af tyven selv og sælges derfor ikke videre. 

Figuren viser, fordelingen af varer stjålet i Danmark på det danske og internationale hælermarked.¹²

Hvad siger loven?

Hæleri straffes efter straffelovens §290. Hvis man køber stjålne genstande og udviser grov uagtsomhed kan man straffes efter straffelovens §303.