Danske unge begynder at drikke tidligere og drikker sig mere fulde, når der sammenlignes med unge i andre europæiske lande1.
Ifølge den danske Skolebørnsundersøgelse fra 2022 har knap ni ud af ti elever i 9. klasse prøvet at drikke alkohol, og næsten hver fjerde elev på samme klassetrin drikker alkohol mindst ugentligt2.
For mange unge stiger alkoholforbruget yderligere ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, hvor en stor del af det sociale liv er forbundet med fester, der har alkohol som et centralt element3. Alkohol er tæt knyttet til det sociale fællesskab, hvilket gør det svært for mange unge at vælge det fra, uden samtidig at føle sig udenfor. En dansk undersøgelse viser dog, at mere end halvdelen af danske unge mener, at alkoholforbruget blandt unge i Danmark er for højt4.
Når børn og unge drikker alkohol, er de særligt udsatte for en række risici. Hjernen er først færdigudviklet omkring 25-årsalderen, og indtag af alkohol i ungdomsårene kan derfor påvirke modningen og udviklingen af hjernen5. Unge drikker desuden ofte mange genstande ad gangen, og når promillen stiger, øges risikovilligheden, mens dømmekræften svækkes6. Dermed er risikoen for at opleve negative konsekvenser i forbindelse med alkoholindtaget også højere blandt unge, f.eks. er der en øget risiko for at begå kriminalitet.
Som forælder har du stor indflydelse på, hvilket forhold dit barn får til alkohol14. Det har bl.a. betydning, om du taler med dit barn om alkohol, om I har aftaler om alkoholforbrug, og i hvilket omfang der indtages alkohol i hjemmet15. Alkoholvaner formes i høj grad i teenageårene, og i denne periode har du derfor en særlig vigtig rolle som forælder16.
Vis nysgerrighed over for, hvad dit barn forbinder med ”den gode fest” og undersøg, hvilken rolle alkohol spiller. Spørg også gerne ind til, om dit barn har oplevet at føle sig presset til at drikke og tal om, hvordan man vil kunne sige fra. Når du taler med dit barn, er det værd at huske, at ungdomskulturen er anderledes i dag, end da du selv var ung.
Støt også op om at skabe et godt socialt fællesskab i den klasse eller vennegruppe, som dit barn er en del af. Du kan f.eks. tale med dit barn om, hvordan man passer godt på hinanden og hjælpe til, at alle bliver inviteret til sociale arrangementer, så alkohol ikke bliver afgørende for at deltage.
Unge drikker senere, hvis deres forældre har sat en aldersgrænse for, hvornår de må begynde at drikke alkohol. Du spiller derfor som forælder en afgørende rolle.
Husk, at Sundhedsstyrelsen fraråder børn og unge under 18 år at drikke alkohol.
Involvér dit barn og lav sammen klare aftaler om, hvorvidt hun/han må drikke alkohol og i så fald hvor meget, samt hvornår hun/han skal være hjemme. Forskning viser, at unge, der har en aftale med deres forældre om, hvor meget de må drikke, drikker mindre end unge, som ikke har aftaler om alkohol med deres forældre17. Vær samtidig tydelig om din egen holdning til dit barns alkoholforbrug. Når du er tydelig, er det lettere for din teenager at navigere i.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke drikker mere end fire genstand på en aften, og at unge under 18 år helt undgår at drikke alkohol.
Lav aftaler med forældrene til dit barns venner om, hvordan I håndterer alkohol til fester. Det er lettere at navigere i for de unge, hvis reglerne er ens for alle. Samtidig kan det mindske det gruppepres, som nogle unge oplever. En SSP-konsulent i din kommune kan ofte hjælpe med at skabe dialog om alkohol, både med børn og forældre, f.eks. på et forældremøde i klassen.
Nogle forældre tror, at det er en fordel, hvis unge får ”trygge” erfaringer med at drikke alkohol derhjemme. Men unge, der får serveret alkohol i hjemmet, ender ofte med at drikke mere end andre unge. Undlad derfor med at ”lære” dit barn at drikke hjemme. Tænk også over dit eget forbrug. Hvis du viser, at det er muligt at hygge sig uden alkohol, kan du være en god rollemodel.
Det styrker unges trivsel og mindsker deres brug af alkohol og andre rusmidler, hvis forældre er til stede og involverede i den unges liv og hverdag. Sørg derfor for at tilbringe tid med dit barn og vær nysgerrig på, hvad hun/han ellers laver, og hvem hun/han er sammen med. Tilbyd også gerne din hjælp og støtte.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år ikke drikker alkohol, og at unge mellem 18 og 25 år er særligt opmærksomme på at holde sig inden for anbefalingerne om højst 10 genstande om ugen og maximalt fire genstande på samme dag18.
Unge kan få hjælp hos
Forældre har en vigtig rolle i planlægningen af sidste skoledag sammen med de unge. Når aktiviteterne på skolen er forbi, er ansvaret for resten af dagen nemlig elevernes og forældrenes. Det er en god idé, at klassen sammen med forældrene på forhånd har planlagt, hvad der skal ske, efter skoledagen er slut.
I den forbindelse er det vigtigt at tale med de unge om deres ønsker og forventninger til dagen og sikre, at de deltager aktivt i planlægningen. Når de unge er med til at forme dagen, har de nemmere ved at tage ansvar og sørge for, at det bliver en god fælles oplevelse for alle i klassen.
Nogle unge har en forestilling om at skulle drikke alkohol sidste skoledag, når aktiviteterne på skolen er forbi. Dog kan for meget alkohol føre til unødvendige konflikter og andre negative oplevelser. Det kan ødelægge dagen – ikke kun for de involverede unge, men også for resten af klassen. Derfor kan det være en god idé inden sidste skoledag at tale med de unge om forventninger til festen og lave fælles aftaler i forældregruppen. Det kan I finde inspiration til her:
Sørg for, at forældregruppen sammen laver klare aftaler. Det skaber større tryghed for både de unge og jer som forældre. Det kan f.eks. handle om:
1:
Pisinger, Veronica et al. (2025): §ALKOHOL – Unges alkoholvaner og oplevelse af tilgængelighed og kontrol 2024. Statens Institut for Folkesundhed, SDU
2:
Katrine Rich Madsen et al. (2023): Skolebørnsundersøgelsen 2022. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
3:
Tolstrup, Janne et al. (2019): Unges alkoholkultur — et bidrag til debatten. Vidensråd for Forebyggelse
4:
Hansen, Signe Egelund Renneberg et al. (2023): Unges alkoholvaner i Danmark 2023. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden
5:
Sundhedsstyrelsen (2022): Sundhedsstyrelsens udmeldinger om indtag af alkohol.
6 & 7:
Tolstrup, Janne et al. (2019): Unges alkoholkultur — et bidrag til debatten. Vidensråd for Forebyggelse.
8:
Petersen, Margit Anne et al. 2021: Alkohol og seksuelle krænkelser blandt unge hænger ofte sammen. STOF.
9:
Sundhedsstyrelsen (2022): Sundhedsstyrelsens udmeldinger om indtag af alkohol
10:
Social- og Boligstyrelsen (2024): Vidensgrundlag; Børn og unge med alvorlige kriminalitetsproblematikker; Pedersen, Anne-Julie Boesen & Jørgensen, Tanja Tambour (2017): Ungdomskriminalitet. De mest kriminelle. Justitsministeriets Forskningskontor.
11 & 13:
Järvinen, Margaretha et al. (2018): Unge, alkohol og stoffer - et tiårigt forløbsstudie. Sociologisk Institut, Københavns Universitet
12:
Tolstrup, Janne et al. 2019: Unges alkoholkultur — et bidrag til debatten. Vidensråd for Forebyggelse
14 & 15:
Tolstrup, Janne et al. (2019): Unges alkoholkultur — et bidrag til debatten. Vidensråd for Forebyggelse.
16:
Sundhedsstyrelsen: Du har indflydelse på dit barns alkoholvaner - Sundhedsstyrelsen
17:
Tolstrup, Janne et al. 2019: Unges alkoholkultur — et bidrag til debatten. Vidensråd for Forebyggelse.
18:
Sundhedsstyrelsen 2023: Alkoholforebyggende rammer for børn og unge - et inspirationskatalog til kommuner
Dialogspil, som kan bruges af lærere og på forældremøder i de store klasser til at sætte en snak i gang i forældregruppen om vigtige spørgsmål for klassens trivsel.
Lyt til afsnittet 'Når ungdomsfesten bliver farlig' i Det Kriminalpræventive Råds podcastserie ’Forebyg Forbrydelsen!’.
Lyt til afsnittet om unge og alkohol på Spotify eller Apple Podcasts
