Ring til Cyberhotline for at få vejledning i, hvad du kan gøre for at beskytte dig eller din virksomhed mod cyberangreb eller digital svindel. Find telefonnummeret til cyberhotline her.  

Mit digitale selvforsvar er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online. Appen holder dig opdateret om de nyeste digitale trusler. Læs mere om Mit digitale selvforsvar her 

Tjekpånettet er et værktøj, du kan bruge til at tjekke, om en hjemmeside er troværdig eller et online phishing- eller svindelforsøg. Brug værktøjet her 

Når skaden er sket: 

• Undgå at føle skam og undgå at udskamme dem, der bliver ofre – det kan ske for alle  

• Anmeld til politiet 

• Kontakt din bank 

• Kontakt dit forsikringsselskab 

• Henvend dig til offerrådgivningen eller hjælpelinjer, f.eks. Cyberhotlinen på tlf. 33 37 00 37, som Sikker Digital står bag.  

• Undlad at sende flere penge 

• Få råd til din konkrete situation her

Svindlen sker typisk ved, at du får tilsendt en falsk e-mail (phishing) eller en falsk sms (smishing). Afsenderen kan efterligne legitime organisationer, f.eks. en bank, Skattestyrelsen eller en pakkedistributør. Svindlerne vil typisk forsøge at få dig til at trykke på et link, hvor du kan logge ind ved at indtaste personlige oplysninger som f.eks. betalingskortoplysninger, MitID-oplysninger, adgangskoder eller andre private oplysninger. Men linket fører typisk til en falsk hjemmeside, der til forveksling ligner organisationens officielle hjemmeside.   

Råd: Vær skeptisk, når du modtager et link og brug i stedet de officielle indgange som f.eks. en hjemmeside til at logge ind med dine personlige oplysninger.  

Svindlen kan også foregå via en telefonsamtale (vishing). Her vil svindleren forsøge at narre dig til at gøre ting under påskud af, at det er i din egen bedste interesse. Ofte vil svindleren udgive sig for at være ekspert eller en autoritet, f.eks. en fra banken, politiet eller fra Skattestyrelsen.   

Råd: Tjek hvem du taler med, f.eks. ved at lægge på og ringe tilbage til banken eller virksomhedens officielle hovednummer, og hvis det er en person, du kender, så ring op på det nummer, personen normalt bruger. 

Tillid spiller en afgørende rolle i social engineering. Svindlerne forsøger at opbygge og udnytte tillid hos deres offer ved at udgive sig som pålidelige og troværdige personer eller organisationer. De kan oprette falske profiler eller bruge kendte navne og logoer for at skabe en illusion af troværdighed. Svindlerne kan også udnytte tidligere eksisterende tillidsforhold eller relationer til at narre deres ofre. Når ofrene føler sig trygge og har tillid til svindleren, er de mere tilbøjelige til at samarbejde eller afsløre personlige oplysninger, som de normalt ikke ville videregive.  

Autoritet er en anden vigtig faktor i social engineering. Svindlere udgiver sig ofte som personer med autoritet, såsom bankansatte, Politi, IT-supportmedarbejdere eller ledere. Ved at udnytte folks respekt for autoriteter forsøger de at manipulere ofrene til at følge deres instruktioner. Svindlerne kan udnytte ofrenes frygt for konsekvenser eller trusler om straf for at skabe en følelse af pres, der får ofrene til at handle og efterleve krav uden at stille spørgsmål. Ofrene kan føle sig forpligtede til at efterkomme anmodninger, fordi de tror, at det kommer fra en autoritetsperson eller en legitim instans. 

Travlhed er en faktor, der ofte udnyttes i social engineering. I en travl hverdag er folk tilbøjelige til at være distraherede og have begrænset tid til at tænke over beslutninger. Svindlere udnytter dette ved at haste på dig eller skabe presserende behov for handling. De kan hævde, at der er en nødsituation, eller at der er en begrænset tidsfrist, som kræver øjeblikkelig reaktion. Denne hast skaber en stresset situation, hvor ofrene er mere tilbøjelige til at træffe impulsive beslutninger uden at overveje konsekvenserne eller tænke kritisk over situationen.  

Hjælpsomhed er en psykologisk mekanisme, der udnyttes i social engineering. Svindlere udgiver sig ofte som venlige og hjælpsomme personer, der tilbyder assistance eller løsninger på problemer. De kan f.eks. henvende sig som supportmedarbejdere, der hævder at ville hjælpe med tekniske problemer, eller som velgørende organisationer, der beder om donationer.  

Andre appellerer til folks lyst til at hjælpe ved f.eks. at udgive sig for at være en relation, der har brug for penge i en nødsituation. Eller beder dig klikker på et link for at stemme på dem, så de kan vinde en konkurrence. 

1. CPR-nr. 
   Når man taler om identitetstyveri, tænker mange på misbrug af CPR-nr. Det er imidlertid svært at misbruge CPR-nr. til at købe varer eller oprette lån på nettet. Men hvis man mister eller får stjålet sin pung med identitetspapirer, som f.eks. kørekort og sundhedskort, kan de sammen misbruges til at foretage kreditkøb i nogle butikker. 
   
2. Personlige profiler 
   Personlige oplysninger, som f.eks. logins og passwords, kan misbruges til at chikanere den, der har fået stjålet oplysningerne. Det kan være ved at ændre personens Facebookprofil eller sende beskeder fra personens mailkonto. Hvis kriminelle kender dit kodeord til én tjeneste, vil de typisk også forsøge at skaffe sig adgang til andre tjenester ved at genbruge dit kodeord.  

Man er i udgangspunktet godt beskyttet, hvis man udsættes for identitetsmisbrug, fordi man sjældent hæfter for aftaler, man ikke selv har indgået. Ved misbrug af MitID-oplysninger kan du risikere at hæfte for misbruget, hvis du selv har gjort misbruget muligt. Læs mere om beskyttelse af MitID på sikkerdigital.dk. 

Identitetsmisbrug kan være en meget ubehagelig oplevelse, fordi det kan være en langvarig og opslidende proces at overbevise kreditorer og andre om, at man ikke selv har lånt penge eller købt varer på nettet. 

Samtidig kan der også være en usikkerhed forbundet med, hvad identitetstyven egentlig har fået af oplysninger, og om de bliver brugt i andre sammenhænge, solgt videre til andre, og om man derfor kan føle sig sikker fremover. 

Selvom mange hvert år udsættes for identitetsmisbrug, er der heldigvis kun få sager, hvor det har været nødvendigt for ofrene at få et nyt CPR-nr. 

• Oplys aldrig fortrolige personlige oplysninger i e-mails eller på sociale medier. 

• Knyt dit telefonnummer til din mailkonto. På den måde øger du sikkerheden betydeligt. 

• Tænk over om de oplysninger, du lægger online, kan misbruges. Det kan f.eks. være personfølsomme oplysninger i et CV.  

• Lav en kreditadvarsel. Det er muligt at markere sit CPR-nr. i Det Centrale Personregister, så virksomheder kan få en advarsel, hvis nogen f.eks. forsøger at låne penge ved at bruge dit CPR-nr. Advarslen kan være relevant, hvis du f.eks. har mistet dit pas eller kørekort og er bekymret for, at det vil blive misbrugt. Læs om, hvordan du laver en kreditadvarsel på borger.dk. 

• Anvend ikke det samme kodeord flere steder. Brug gerne en passwordmanager til at styre dine kodeord. Tjek, om din mailadresse og kodeord er lækket på haveibeenpwned.com. Læs mere om sikre passwords på sikkerdigital.dk  

• Hold din software opdateret og brug både antivirusprogram og firewall. Læs mere om antivirus og firewall.. 

• Mange programmer kan indstilles, så de opdaterer til nye og mere sikre udgaver automatisk. Brug eventuelt programmer, der holder øje med, at din computer hele tiden er opdateret. Nogle internetudbydere tilbyder gratis tjek af sikkerheden på din computer. Læs mere på sikkerdigital.dk. 

• Krypter dit trådløse netværk og beskyt det med et stærkt kodeord. Se, hvordan du gør i brugsvejledningen til din trådløse router eller kontakt din internetudbyder. 

Hvis nogen har misbrugt dine oplysninger 

• Spær dit betalingskort/MitID
• Anmeld misbruget til politiet 
• Kontakt aftaleparter og eventuelle kreditorer 
• Opret en kreditadvarsel.  

Kontakt din mail-udbyder, hvis nogen har overtaget din mailkonto. Det kan du gøre via simple formularer på udbyderens hjemmeside, hvor du oplyser, at din mail-konto er blevet overtaget. Se mere på borger.dk om misbrug af dine oplysninger.

Få en guide mod identitetstyveri hos Sikker Digital.