Udsatte boligområder og forebyggelsesområder
Hvordan kan trygheden øges og kriminalitet forebygges i udsatte boligområder? Hvilke virksomme indsatser findes der? Bliv klogere på siden.
Hvordan kan trygheden øges og kriminalitet forebygges i udsatte boligområder? Hvilke virksomme indsatser findes der? Bliv klogere på siden.
I de udsatte boligområder er kriminaliteten faldet betydeligt i de senere år, men niveauet er stadig højere end i andre boligområder. Det er ofte få personer, der står for langt størstedelen af kriminaliteten. De fleste beboere i udsatte boligområder føler sig trygge, men undersøgelser viser, at andelen af trygge beboere er mindre end i andre boligområder.
Udsatte boligområder har svært ved at tiltrække beboere, der har økonomisk mulighed for at vælge, hvor de vil bo. Boligområderne ligger derfor nederst i bolighierarkiet og bliver fravalgt af dem, der har flere valgmuligheder. Dette betyder, at områderne primært bliver hjemsted for borgere med færre valgmuligheder på boligmarkedet. Her kan mennesker med lav indkomst og socialt udsatte finde boliger til en overkommelig pris, hvilket skaber en relativt høj koncentration af samfundets mest udsatte i bestemte boligområder.
Denne situation skaber en ’ond cirkel’, hvor udsatte boligområder fastholdes nederst i bolighierakiet. Mange udefra opfatter områderne som problematiske, men for beboerne er de ofte gode og trygge steder at bo. Alligevel er kriminalitet og utryghed mere udbredt her, hvilket påvirker beboernes både tryghed og trivsel i hverdagen.
Disse udfordringer forstærkes af områdets fysiske rammer. Planstrukturen, områdets størrelse, den ensartede bebyggelse og de manglende forbindelser til den omkringliggende by gør det svært at skabe en positiv udvikling.
Problemet med udsatte boligområder handler ikke kun om de faktiske problemer, men også om, hvordan områderne omtales. Ord som ‘ghettoer’, ‘parallelsamfund’, ‘huller i danmarkskortet’ og selv udtrykket ‘udsatte boligområder’ kan få beboerne til at føle sig udenfor samfundet, hvilket kan øge risikoen for kriminel adfærd. Der er behov for at nuancere billedet af boligområderne og fokusere mere på områdernes ressourcer og styrker.
At vokse op i et belastet boligområde kan i sig selv øge risikoen for at ende i kriminalitet, og børn og unge i disse områder er særligt udsatte. Generelt er kriminaliteten i Danmark faldet de seneste år, men faktisk er faldet markant større i de udsatte boligområder end i resten af landet.
Dog er kriminalitetsniveauet stadig højere i disse boligområder, især når det gælder salg af euforiserende stoffer samt rocker- og bandekriminalitet. Ejendoms- og berigelseskriminalitet udgør her en undtagelse, da disse typer af kriminalitet ikke er lige så udbredt som andre lovovertrædelser. Antallet af sigtelser i udsatte boligområder er cirka tre gange så højt som landsgennemsnittet, men meget af kriminaliteten skyldes få personer, der står for størstedelen af kriminaliteten.
Blandt boligområderne på listen over udsatte boligområder, er det godt halvdelen, der opfylder kriteriet om, at andelen af dømte udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet.
Langt de fleste beboere i udsatte boligområder føler sig trygge, især i områder med en boligsocial helhedsplan. Her siger syv ud af ti, at de føler sig trygge, mens det i den gennemsnitlige befolkning er ni ud af ti personer, der føler sig trygge, der hvor de bor. Der er altså fortsat forskel, men udviklingen går den rigtige vej.
Årsagerne til utrygheden skyldes ofte unge, der opholder sig på gaden samt problemer som chikane, vold, trusler og rocker- og bandekriminalitet. Bandemiljøet kan også øge risikoen for, at unge fra områderne rekrutteres til kriminalitet.
Der er en tydelig sammenhæng mellem de fysiske rammer i boligområderne og niveauet af kriminalitet og utryghed. De fleste udsatte boligområder ligger isoleret fra byen, hvilket betyder, at der er begrænset aktivitet i store dele af døgnet. Områderne mellem bygninger/udearealerne er ofte ensartede og anonyme, hvilket gør dem mindre indbydende at bruge.
Desuden er trafik for biler, cykler og fodgængere ofte adskilt, og mange steder mangler butikker, virksomheder, institutioner eller andre funktioner, der kunne skabe liv og sikre, at mennesker kommer og går i området. Alt i alt skaber dette grobund for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd.
Mange udsatte boligområder har fået moderniseret deres bygninger, boliger, udearealer og infrastruktur, hvilket gør områderne mere attraktive for beboere og besøgende. De seneste år har omdannelsesplaner for flere udsatte boligområder ført til byggeri af private ejer- og lejeboliger, som bidrager til et bedre omdømme og kan tiltrække nye beboergrupper.
For at bryde områdernes isolation kan der bl.a. etableres butikker, institutioner, kulturtilbud og erhverv, hvilket skaber liv og aktivitet på forskellige tidspunkter af døgnet. Isolationen kan også brydes ved en grundlæggende ændring af vej- og bebyggelsesstrukturen for at integrere boligområdet bedre med den omkringliggende by, så flere mennesker færdes naturligt i området.
Ved at fokusere på områdets ressourcer og udviklingsmuligheder kan beboerne styrkes både som enkeltpersoner og som fællesskab, hvilket bidrager til en mere positiv opfattelse af området. De seneste år har der været succes med samarbejde mellem private og offentlige aktører om tryghed og forebyggelse, så som byggeri af private ejer- eller lejeboliger, hubs for iværksætteri, arealudviklingsselskaber og netværk der styrker sammenhængskraften i et udsat boligområde, der er under store forandringer.
Virkningsfulde indsatser for tryghed
Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskelige opvækstbetingelser, som f.eks. forældres udsathed og erfaring med kriminalitet, dårlig økonomi i familien, misbrug og psykisk sygdom.
Disse opvækstvilkår er mere udbredt blandt småbørnsfamilier i udsatte boligområder end i befolkningen generelt, og det øger risikoen for, at børn og unge senere ender i kriminalitet.
Børn og unges succes i skole- og uddannelsessystemet er afgørende for, hvordan de klarer sig senere hen. Faktorer som højt fravær, lav trivsel, mange skoleskift og manglende uddannelse kan øge risikoen for kriminalitet.
Når børn og unge fra udsatte boligområder har vanskelige opvækstvilkår og ringere tilknytning til skole og arbejde, skal forebyggelsen fokusere på at styrke forældrenes evne til at være gode rollemodeller, forbedre trivsel og faglighed i skolen og styrke de unges muligheder på arbejdsmarkedet.
Unge mænd fra udsatte boligområder er i særlig risiko for at blive tiltrukket af bandemiljøet, især hvis der i forvejen eksisterer bander i lokalområdet, og hvis der også er bandehistorik i familien.
For mange udsatte børn og unge kan bander tilbyde et fællesskab og en følelse af social status, som de ikke finder andre steder.
Forhold, som øger børn og unges risiko for kriminalitet og rekruttering til bander er bl.a.:
Boligområder, der er præget af fattigdom, arbejdsløshed, salg af stoffer og manglende sammenhold øger risikoen for kriminalitet. Områder uden en fællesskabsfølelse gør det lettere for kriminelle grupper og bander at få fodfæste og tiltrække unge. Indsatser der styrker de sociale relationer og fællesskabet blandt beboerne, kan føre til gensidig tillid, gode fælles normer og handlingskraft, som modvirker bandernes tiltrækningskraft.
I alle borgergrupper er der ressourcer – også i de udsatte boligområder. Det er centralt at få mobiliseret de ressourcer, der er til stede, og involvere de frivillige i det boligsociale arbejde.
Beboere i lokalsamfundet kan bidrage til at modstå lokal bandekultur ved at mobilisere fællesskabet og udøve positiv social kontrol. Der skal være en tydelig moralsk stillingtagen imod bandedannelser. Børn og unge skal inddrages i positive fællesskaber, som styrker deres sociale færdigheder og giver dem støtte fra stabile og engagerede voksne.
Myndigheder, der arbejder med udsatte boligområder, definerer områderne forskelligt.
SUB
Rigspolitiet udarbejder årligt en liste over særlige udsatte boligområder (SUB-områder). Områderne udpeges på baggrund af det lokale trusselsbillede med bl.a. kriminalitet, tryghedsmålinger og kvalitative områdebeskrivelser.
Boligsociale helhedsplaner
Landsbyggefonden tildeler, på baggrund af beboersammensætningen og en vurdering af områdets problemstillinger, midler til en boligsocial helhedsplan i almene boligområder.
En oversigt over helhedsplanerne findes på det boligsociale Danmarkskort
Liste over udsatte boligområder
Social, Bolig- og Ældreministeriet udgiver hvert år lister over udsatte forebyggelsesområder, udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder. Listerne er dannet på baggrund af en række statistiske karakteristika om beboerne (etnicitet, tilknytning til arbejde/uddannelse, uddannelsesniveau, kriminalitet, gennemsnitlig bruttoindkomst).
Du kan læse om hver liste nedenunder.
Ved et omdannelsesområde forstås et udsat boligområde, som de seneste 5 år har opfyldt betingelserne for at være et parallelsamfund.
Ved et parallelsamfund forstås et udsat boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 %.
Er et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
Er et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30%, og hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

Der er fire lister over almene boligområder. Der er flest forebyggelsesområder og færrest omdannelsesområder.
Rigspolitiet, 2019: National strategi for politiets indsats i de særligt udsatte boligområder.
Bech-Danielsen C. & G. Christensen, 2017: Boligområder i bevægelse. Landsbyggefonden
Christensen, G. et. al., 2019: Boligsociale indsatsers bidrag til at forebygge kriminalitet i udsatte boligområder. VIVE
Christensen, G. et. al., 2019: Tryghed og trivsel i udsatte boligområder. VIVE
Kjeldsen, L. & N. Avlund, 2016: Trygheden i danske byområder 3. CFBU
Christensen, G. et al., 2018: Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier i udsatte boligområder. VIVE.
Rotger & Galster, 2017: Neighborhood effects on youth crime. SFI
Lindstad, M. L., 2012: Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold. Justitsministeriets Forskningskontor
Klement, C. et al., 2010: Rockere, bander og risikofaktorer. Justitsministeriets Forskningskontor
Olsen, R. F. et al., 2016: På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke faktorer gør en forskel? SFI
Pedersen, M. L. & J. M. Lindstad, 2011: Første led i fødekæden? Justitsministeriets Forskningskontor
Casekatalog: Gadebelysning, forebyggelse og tryghed - Det Kriminalpræventive råd
Bolig | Social- og Boligstyrelsen
Områdeafgrænsninger | Social- og Boligstyrelsen
Udsatte boligområder | Social- og BoligstyrelsenBoliger og byggeri | BL - Danmarks Almene Boliger
Survey om tryghed og trivsel i den almene boligsektor - Landsbyggefonden (lbf.dk)
Kataloget præsenterer syv cases, der viser, hvordan samarbejde mellem offentlige og private aktører kan skabe forandringer i udsatte boligområder.
En rapport, der dykker ned i, hvilken betydning rocker- og bandekriminalitet har på tryghed og adfærd.
En guide, der tager afsæt i, hvordan fem kommuner igennem tre år har arbejdet med kriminalpræventiv byplanlægning.