Hvad er politiregistrerede hadforbrydelser?

Hadforbrydelser kan belyses gennem politiregistreret data. Det vil sige sager, der anmeldes eller på anden måde kommer til politiets kendskab, og hvor politiet vurderer, at der er tale om, eller overvejende sandsynligt er tale om, et hadmotiv.¹  

I 2024 registrerede politiet 877 sager med et hadmotiv: 

• 343 sager omhandler hadmotiveret kriminalitet, såsom vold, hærværk og trusler 

• 181 sager omhandler hadefulde ytringer  

• 1 sag omhandler racediskrimination  

• 352 sager er registreret som hændelser og undersøgelser. Det anvendes, når der er usikkerhed om gerningsindholdet. 

En hadforbrydelse kan have et eller flere motiver. I 2024 ses følgende motiver for de 877 politiregistrerede sager med hadmotiv: 

• 394 sager har et racistisk motiv, der omhandler race, hudfarve, nationalitet og etnicitet.  

• 356 sager har et motiv om religion og er særligt rettet mod jødedom og islam. 

• 179 sager har et motiv om seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvoraf størstedelen er rettet mod homoseksuelle. 

• 14 sager har et motiv om handicap. 

Hvad er selvrapporterede hadforbrydelser?

Selvrapporteringsundersøgelser kan bidrage til at belyse omfanget af hadforbrydelser ved at spørge personer om deres oplevede udsathed. I Offerundersøgelsen spørges et repræsentativt udsnit af danskere i alderen 16-79 år, om de har været udsat for kriminalitet, og om dette ifølge dem var hadmotiveret. 

Offerundersøgelsen estimerer, at 25.000 danskere årligt var udsat for hadforbrydelser i perioden 2020-2024. Det omfatter hærværk, vold og hadefulde ytringer på internettet, som ifølge offeret var motiveret af racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet og/eller religiøse overbevisning.² 

Siden 2022 har det også været muligt at angive handicap som motiv. Kun ganske få personer har angivet dette, og det er derfor ikke muligt at udregne, hvor mange det svarer til i befolkningen. 

For perioden 2020-2024 ses følgende resultater for hadforbrydelser: 

• Størstedelen af ofrene oplyser at have været udsat for hadefulde ytringer på internettet. Derefter kommer hærværk og vold.  

• For både hærværk og vold angiver flest ofre, at forbrydelsen var motiveret af racisme. 

• For hadefulde ytringer på internettet angiver flest ofre, at motivet var andet end racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet, religiøse overbevisning eller handicap. De angiver motiver som køn, politisk overbevisning og beskæftigelse. 

Offerundersøgelsen baserer sig på offerets egen vurdering af gerningspersonens motiv og af, hvad vedkommende har været udsat for, hvilket ikke nødvendigvis stemmer overens med straffeloven. 

Had på sociale medier 

Der findes også undersøgelser, som belyser hadefulde ytringer på sociale medier. Selvom mange ytringer kan opleves som nedsættende eller hadefulde, er det ikke alle, der kan straffes som hadforbrydelser. Det er f.eks. en betingelse, at en ytring er fremsat offentligt eller med hensigt om udbredelse, og at der kan bevises et hadmotiv. 

En undersøgelse fra 2025 viser, at næsten hver 20. kommentar på danske mediers og politikeres Facebook-sider er sproglige angreb.³ Det dækker bl.a. over nedsættende, chikanerende eller truende ytringer mod mennesker eller grupper af mennesker, men der er ikke nødvendigvis tale om hadefulde ytringer i juridisk forstand. Derudover viser undersøgelsen, at: 

• Flest kommentarer omhandler etnicitet og nationalitet (35 pct.). Blandt disse er størstedelen rettet mod personer fra Mellemøsten. 

• Herefter omhandler flest kommentarer køn og kønsudtryk (22 pct.) og er særligt rettet mod kvinder. 

• Det er en lille gruppe, der står for en stor del af kommentarerne. 0,2 pct af Facebook-brugerne står for 30 pct. af de hadefulde kommentarer. 

Institut for Menneskerettigheders undersøgelse fra 2022 belyser også den offentlige debat på Facebook. Undersøgelsen viser, at LGBT+-personer og etniske minoriteter oftere oplever at blive udsat for nedsættende, krænkende, chikanerende eller truende kommentarer på Facebook end den øvrige befolkning.⁴ 

Hadforbrydelser kan have store konsekvenser for den enkelte, der udsættes for det, og skabe utryghed i den gruppe, som offeret tilhører eller antages at tilhøre.⁵ 

I Institut for Menneskerettigheders undersøgelse fra 2022 fortæller minoritetspersoner, hvordan oplevelser med hadmotiveret vold og hadefulde ytringer har konsekvenser for deres hverdag.⁶ De beskriver, at de føler sig utrygge og bange for at blive udsat for had igen. Det kan få dem til at: 

• Undgå situationer, personer eller steder, der ifølge deres egen oplevelse øger deres risiko for at blive udsat for hadmotiveret vold eller hadefulde ytringer.  

• Undgå negativ opmærksomhed ved at ændre adfærd eller fremtoning. Det kan bl.a. være ved at undlade at holde deres partner i hånden eller tilpasse deres påklædning.