Fakta om vold i nære relationer
Hvor mange udsættes for vold i nære relationer? Hvad er konsekvenserne – både for den, der udsættes for volden, men også omgivelserne? Og hvordan kan volden forebygges? Find viden og fakta på denne side.
Hvor mange udsættes for vold i nære relationer? Hvad er konsekvenserne – både for den, der udsættes for volden, men også omgivelserne? Og hvordan kan volden forebygges? Find viden og fakta på denne side.
Vold i nære relationer kan have omfattende konsekvenser for både børn og voksne. Det påvirker ikke kun de ofre, der direkte udsættes for volden, men også deres omgivelser. For at opspore og forebygge volden er det nødvendigt, at både borgere, fagpersoner og myndigheder kan genkende tegn på vold og ved, hvordan de kan gribe ind.
Hvert år udsættes børn, kvinder og mænd for vold fra personer, de har en nær relation til, f.eks. familiemedlemmer, børn eller nuværende og tidligere partnere. Hvis volden sker i et parforhold, kaldes det også partnervold eller kærestevold.
Vold i nære relationer kan komme til udtryk på mange måder, f.eks. som fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk eller digital vold. I nogle tilfælde kan der desuden være en kombination af flere typer af vold i spil.1 Der kan også være stor forskel på, hvor grov volden er, og hvor ofte den finder sted.
Vold i nære relationer opstår ofte ud fra gerningspersonens ønske om at kontrollere den udsatte,2 og disse ofre er i særlig risiko for at blive udsat for gentagne voldshandlinger3.
Forskellige undersøgelser finder forskellige resultater af omfanget af vold i nære relationer, som bl.a. afhænger af, hvordan spørgsmålene stilles.
I offerundersøgelserne spørges et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-79 år, om de har været udsat for vold eller anden kriminalitet. I 2024 ses følgende resultater for vold begået af partnere4:
Derudover oplevede en del ofre også at være udsat for psykisk vold og voldtægt begået af en nuværende eller tidligere partner:
Tallene kan være overlappende, idet nogle kan have oplevet at være udsat for flere forskellige former for vold af sin partner.
Størstedelen af ofrene for partnervold angiver, at volden blev begået af en nuværende partner eller en, der på gerningstidspunktet var offerets partner. Færrest angiver, at volden blev begået af en på gerningspunktet forhenværende partner.6
Vold i nære relationer kan tage mange former – fra fysisk og psykisk vold til seksuelle krænkelser. Den kan f.eks. komme til udtryk gennem verbale, nonverbale, digitale eller fysiske handlinger og kan variere i både grovhed og hyppighed. Volden kan være bevidst rettet mod at skade eller skræmme den udsatte, men den kan også opstå i affekt, f.eks. i afmagt eller vrede7.
Offerundersøgelserne viser, at psykisk vold er den mest udbredte form for vold mellem partnere. 59 pct. af de personer, der i 2024 oplyser, at de inden for det seneste år har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidligere partner, rapporterer, at de har været udsat for psykisk vold.8 59 pct. af dem, der angav at være udsat for psykisk partnervold, er kvinder, mens 41 pct. er mænd. Godt halvdelen af ofrene er i alderen 40-79 år (52 pct.). Knap to tredjedele af ofrene for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner, vurderer at volden enten var ”meget alvorlig” eller ”ret alvorlig”, mens de resterende – 36 pct. – vurderer volden som ”ikke særlig alvorlig”.9
Du kan læse mere om fakta om psykisk partnervold her.
Den næstmest udbredte form for partnervold er fysisk vold, hvilket hovedsageligt dækker over at være blevet slået eller sparket*.10 I 2024 angav halvdelen af de personer, der rapporterede vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidligere partner, at de havde været udsat for fysisk vold. 53 pct. af dem, der angav at være udsat for fysisk partnervold, er kvinder, mens 47 pct. er mænd. I offerundersøgelsen og i andre danske og nordiske undersøgelser ses indikationer på, at den partnervold, som kvinder udsættes for, ofte opleves mere alvorlig. Den største andel af ofre for partnervold er i alderen 25-39 år (40 pct.).11 Størstedelen af ofrene for fysisk partnervold har været udsat for fysisk vold mere end én gang inden for det seneste år.12
I 2024 angav 5 pct. af de personer, der rapporterede at have været udsat for partnervold, at de havde været udsat for voldtægt eller forsøg herpå fra nuværende eller tidligere partner, mens 6 pct. angav at have været udsat for andre seksuelle krænkelser end voldtægt. Der er flest kvinder, som angiver at have været udsat for partnervoldtægt.13 En tredjedel af alle kvindelige voldtægtsofre oplyser, at gerningspersonen var en nuværende eller tidligere partner. Det er særligt unge kvinder i alderen 16-24 år, som er mest udsatte. Knap tre fjerdele af kvindelige ofre for partnervoldtægt vurderer, at volden enten var ”meget alvorlig” eller ”ret alvorlig”, mens de resterende – 28 pct. – vurderer volden som ”ikke særlig alvorlig”. Dette adskiller sig ikke fra øvrige kvindelige voldtægtsofre.
70 pct. af de kvindelige ofre for partnervoldtægt har også tidligere været udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Det samme gælder 33 pct. af de øvrige kvindelige voldtægtsofre.14
Ofre for partnervold er generelt mindre tilbøjelige til at anmelde volden end voldsofre, hvor der er en anden relation mellem offer og gerningsperson.15
Der er flere årsager til den lave anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for partnervold.
Vold i nære relationer kan også belyses ved hjælp af oplysninger fra krisecentre og ambulante tilbud.
I perioden 2021-2022 deltog godt 560 personer i selvrapporteringsundersøgelser i forbindelse med deres ophold på krisecenter eller hjælp fra ambulante tilbud.18 Hovedparten af deltagerne var kvinder.
Blandt dem, der har oplevet fysisk vold, rapporteres, at:
Voldens hyppighed er forbundet med dens grovhed – jo oftere den fysiske vold finder sted, desto større er risikoen for grov vold.
Vold mellem de voksne i hjemmet påvirker også børn og unge i de berørte familier.
Næsten alle (94 pct.) børn og unge, der ledsagede en forælder på et krisecenter eller ambulant tilbud, har oplevet indirekte vold. Det omfatter, at de har overværet, overhørt eller på anden måde været vidende om vold blandt deres nære relationer.19
Børn og unge kan også udsættes for vold i nære relationer. Volden kan have forskellige former og variere i grovhed og hyppighed.
Resultaterne for omfanget af børn og unge, som udsættes for fysisk vold af deres forældre, varierer mellem forskellige undersøgelser.
En undersøgelse22 fra 2016 blandt elever i 8. klasse viser, at:
Psykisk vold mod børn og unge i hjemmet er mindre undersøgt end fysisk vold eller seksuelle overgreb. Det varierer fra undersøgelse til undersøgelse, hvordan volden defineres og måles. Studier indikerer, at ét barn i hver skoleklasse er udsat for psykisk vold, herunder også overværelse af vold i hjemmet.23
Vold i nære relationer – både direkte og indirekte – er et alvorligt problem, der rammer både børn og voksne og kan få langvarige konsekvenser for deres psykiske og sociale trivsel. Derfor er det vigtigt at opdage og forebygge volden tidligt for at bryde en negativ spiral og skabe trygge rammer for de berørte.
Blandt ofre for vold i nære relationer er der risiko for, at volden bliver en vedvarende del af voksenlivet, hvis den ikke håndteres. Vold kan medføre alvorlige psykiske lidelser som angst og PTSD, og mange voksne har svært ved at bryde fri fra voldelige relationer.
For at komme problemet til livs er det væsentligt at gribe ind tidligt. Det kan ske via tidlig opsporing, der forhindrer volden i at eskalere, og gennem forebyggelse, der sikrer, at færre udsættes for vold.
Børn, der udsættes for vold, kan også udvikle psykiske lidelser som angst og PTSD24. De kan opleve udfordringer med at skabe trygge relationer til jævnaldrende børn og voksne, hvilket kan få konsekvenser for deres trivsel og udvikling25. Derudover øger vold i barndommen risikoen for, at de senere i livet enten udsættes for eller selv udøver partnervold26.
Børn, der udsættes for indirekte vold, f.eks. ved at overhøre eller overvære vold i hjemmet, lider under de samme konsekvenser som børn, der selv udsættes for vold27. Det er derfor essentielt at rette opmærksomheden mod alle former for vold, som børn kan opleve, og sikre, at der bliver tilbudt støtte og behandling. Det hjælper ikke blot ofrene, men forebygger også, at volden fortsætter i den næste generation.
Både borgere, fagpersonale og myndigheder kan være med til at opspore og forebygge vold i nære relationer:
Kommunale fagpersoner (f.eks. socialrådgivere, sagsbehandlere, bolig- og integrationsmedarbejdere m.fl.) skal kunne opspore og håndtere vold gennem tværfagligt samarbejde, systematiske risiko- og sikkerhedsvurderinger samt helhedsorienteret støtte til både voldsudsatte og voldsudøvere. Social- og Boligstyrelsen anbefaler, at kommuner sikrer klare samarbejdsprocedurer og kompetenceudvikling på området28.
Find mere viden på Social- og Boligstyrelsens side og få et overblik over ambulante tilbud hos Lev Uden Vold.
Politiet spiller en vigtig rolle i at opspore, forebygge og stoppe vold samt at sikre, at både ofre og udøvere får relevant hjælp og vejledning. Indsatser som ’Partnerskab Mod Vold’, er et samarbejde mellem politiet og Lev uden vold, som medvirker til, at flere voldsudøvere og voldsudsatte får rådgivning og hjælp29.
Sundhedspersonale som sundhedsplejersker, jordemødre og praktiserende læger m.fl. kan være med til at opdage vold ved systematisk at stille spørgsmål om voldelig adfærd, episoder eller lign. under konsultationer, f.eks. til gravide og nybagte forældre. For at det lykkes, kræver det, at sundhedspersonalet har den rette viden og kan genkende tegn på vold.
Skoler, lærere og pædagoger kan oplyse børn om, hvad vold eller tegn på voldelige adfærd er, og hvordan man kan få hjælp – også når man som barn overværer vold. DR’s materiale 'Stop vold mod børn' giver praktiske redskaber til undervisning. Voksne omkring børn kan også opdage vold ved at være opmærksomme på ændringer i adfærd, udvikling og trivsel, mv.. og stille åbne og omsorgsfulde spørgsmål til barnet om, hvordan det går derhjemme. Skoler og daginstitutioner har skærpet underretningspligt ved mistanke om vold i hjemmet.
Borgere som f.eks. venner, kollegaer og naboer har pligt til at underrette kommunen, hvis de får mistanke om, at et barn udsættes for bl.a. fysisk eller psykisk vold eller anden voldelig adfærd. En undersøgelse viser, at de fleste borgere kender til underretningspligten, men at mange alligevel tøver med at underrette om vold eller bekymring for vold30.
Som pårørende er det vigtigt at tilbyde støtte og hjælp til ofret, der ofte kan have svært ved at forstå og/eller erkende, at de eksempelvis udsættes for vold. Bevar kontakten til den udsatte og bliv ved med at stille åbne, omsorgsfulde spørgsmål til personens trivsel og ændringer i adfærd. Del dine observationer og gør din mening om vold og trusler tydelige, men insister på at holde fast i relationen.
1:
Ottosen, Mai Heide & Østergaard, Stine Vernstrøm (2022): Partnervold i Danmark 2020. København: VIVE og Lev Uden Vold.
2:
Vold i nære relationer | social.dk
3:
Partnervold i Danmark 2020; Hayes, B. E. (2016). Repeat Victimization Among Intimate Partner Violence Victims: The Impact of Guardianship. Feminist Criminology, 13(2), 138-159
4:
AFFORD 2025: Befolkningens oplevede udsathed for vold og andre former for kriminalitet og overgreb i samfundet: Offerundersøgelserne 2005–2024. Justitsministeriet.
5:
En mindre andel af respondenterne har svaret bekræftende på en bred spørgsmålsformulering, som i princippet kan omfatte andre former for vold end fysisk vold.
6:
Fuglsang, T. og Hansen, S. B. (2021): Screening og henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet. Justitsministeriets Forskningskontor.
7:
Social- og Boligstyrelsen: Vold i nære relationer | social.dk
8 & 9.
AFFORD 2025: Befolkningens oplevede udsathed for vold og andre former for kriminalitet og overgreb i samfundet: Offerundersøgelserne 2005–2024. Justitsministeriet.
10:
Langt de fleste af respondenterne har oplevet fysisk vold, men på grund af bred spørgsmålsformulering kan nogle i princippet også have været udsat for andre former for vold, såsom psykisk eller seksuel vold. Da fysisk vold er den mest udbredte form blandt dem, bruges denne betegnelse i teksten.
11 &12:
AFFORD 2025: Befolkningens oplevede udsathed for vold og andre former for kriminalitet og overgreb i samfundet: Offerundersøgelserne 2005–2024. Justitsministeriet.
13:
Der er ikke foretaget detaljerede analyser af mænd udsat for partnervoldtægt på grund af lille datagrundlag.
14 & 15:
AFFORD 2025: Befolkningens oplevede udsathed for vold og andre former for kriminalitet og overgreb i samfundet: Offerundersøgelserne 2005–2024. Justitsministeriet.
16 & 17:
Justitsministeriets Forskningskontor 2022: Anmeldelsestilbøjelighed i sager om vold og seksualforbrydelser
18 & 19:
Social- og Boligstyrelsen 2023: Undersøgelse om vold i nære relationer 2023
20:
Ottosen & Henze-Pedersen 2021: Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
21:
Børns Vilkår (2025): Vold mod Børn
22:
Oldrup et al. 2016: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
23:
Ottosen et al. 2020: Psykisk vold mod børn i hjemmet - Et vidensgrundlag. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
24:
VIVE, 2021, Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn
25:
26:
VIVE, 2021, Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn
28:
Social- og Boligstyrelsen (2022). Anbefalinger til en kommunal indsats mod vold i nære relationer
29:
Lev uden vold Partnerskab Mod Vold - Erfaringsopsamling 2024
30:
Børns Vilkår (2024). Svigt af børn i Danmark
Vold i parforholdet kan være svært at få øje på, både for dem, der selv er i forholdet, og for dem omkring. Få gode råd til hjælp.
Rapporten undersøger voldsskader, der er behandlet på danske skadestuer fra 1995 til 2024.
Rapporten belyser danskernes udsathed for vold og andre former for kriminalitet og overgreb fra 2005 - 2024.