.png?width=960)
Undersøgelsen giver et dybdegående indblik i drugging i Danmark, bl.a. dens karakter, hvor den finder sted og motiver bag drugging.
Undersøgelsen baserer sig på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 15-35 år i Danmark og interviews med unge og profes sionelle aktører på feltet. Undersøgelsen baserer sig også på feltarbejde i større danske byer.
Spørgeskemaundersøgelsen er ikke repræsentativ, men bygger på besvarelser fra unge fra hele landet.
Undersøgelsen viser bl.a., at
- Størstedelen af unge mellem 15-35 år føler sig trygge i nattelivet. 85 pct. angiver, at de føler sig enten ’tryg’ eller ’overvejende tryg’. Flere kvinder føler sig utrygge i nattelivet end mænd.
- 35 pct. af kvinderne er bekymret for at blive drugget i nattelivet, mens tallet for mænd er 6 pct. For mange af særligt kvinderne er deres utryghed i nattelivet i høj grad forbundet med bekymringer for at blive udsat for drugging.
- Op mod 16 pct. af de unge har oplevet eller mistænker at være blevet drugget i nattelivet – oftest på natklubber (49 pct. af tilfældene). De typiske stoffer, ifølge ofrene for drugging, er MDMA, GHB/GBL, rohypnol, benzodiazepiner og ketamin.
- Blandt de unge, der har været eller mistænker at være udsat for drugging, er der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd.
- Unge ser forskelligt på, hvornår noget er drugging – og om det er strafbart. Nogle unge mener først, at det er drugging, hvis der er en intention om at skade bag handlingen.
- Undersøgelsen identificerer syv motiver bag drugging, hvor særligt seksuel drugging og LOL-drugging er udbredt.
Se også resultaterne i et faktaark, som er baseret på undersøgelsen.